Sæson
Arealer med grøntsagsproduktion bliver undtaget fra den nye udledningsbaserede kvælstofregulering i 2027. Det giver producenterne et vigtigt pusterum og tid til at skabe et bedre fagligt grundlag for den regulering, der efter planen skal gælde for grøntsager fra 2028.
Dansk Gartneri har gennem længere tid arbejdet for at gøre politikerne opmærksomme på de meget store konsekvenser, som den nye kvælstofregulering kunne få for dansk grøntsagsproduktion.
Nu har aftalepartierne besluttet, at grøntsagsarealer midlertidigt undtages, når den nye udledningsbaserede kvælstofregulering træder i kraft i 2027. For grøntsagsproduktionen træder reguleringen foreløbig først i kraft i 2028.
Det er en vigtig beslutning. Den model, der hidtil har ligget på bordet, kunne have fået så store konsekvenser, at flere producenter måtte reducere produktionen markant eller helt stoppe.
Beregninger viste meget store brakkrav
Beregninger fra SEGES Innovation viste, at en række grøntsagsproducenter kunne få behov for 2-6 hektar brak for hver hektar med grøntsager.
For porrer var beregningen omkring 6 hektar brak pr. hektar produktion, mens den for løg var godt 5 hektar. På landsplan ville det svare til omkring 20.000 hektar brak for at opretholde en grøntsagsproduktion på cirka 8.300 hektar.
Sådanne krav passer dårligt til virkeligheden på et frilandsgartneri. Jorden er selve produktionsgrundlaget, og grøntsager er afgrøder med høje omkostninger og høj værdi pr. hektar. Producenterne har ikke nødvendigvis store arealer med andre afgrøder, som enkelt kan omlægges til brak.
At skulle finde flere hektar ekstra jord for at kunne dyrke én enkelt hektar grøntsager vil derfor for mange hverken være arealmæssigt eller økonomisk realistisk.
Der mangler et bedre grundlag for grøntsager
En central udfordring har samtidig været det faglige grundlag for reguleringen.
Der findes langt bedre dataserier for traditionelle landbrugsafgrøder end for grøntsager. Samtidig dækker grøntsagsproduktionen over meget forskellige afgrøder og dyrkningssystemer.
Løg, porrer, kål, salat og gulerødder har blandt andet forskellige vækstforløb, høsttidspunkter og behov for gødning. Det skal en fremtidig regulering kunne tage højde for.
Som en del af aftalen skal eksperter nu se nærmere på vidensgrundlaget for kvælstofudvaskningen fra grøntsager, mens NUAR-udvalget skal arbejde videre med de værdier, som reguleringen bygger på.
For Dansk Gartneri er det afgørende, at arbejdet inddrager personer med reel viden om grøntsagsproduktion.
Det kommende år skal bruges godt
Undtagelsen i 2027 er ikke en permanent løsning. Den giver derimod et år til at skabe et bedre grundlag for reguleringen og til at undersøge virkemidler, der rent faktisk fungerer i grøntsagsproduktionen.
Det gælder blandt andet for-, mellem- og efterafgrøder, præcisionsgødskning og -vanding samt bedre timing og udnyttelse af kvælstof.
Dansk Gartneri vil derfor fortsat arbejde for en regulering, der både bidrager til et bedre vandmiljø og giver mulighed for at opretholde en konkurrencedygtig dansk produktion af grøntsager.
Målet må være en regulering, der bygger på den faktiske produktion og giver grøntsagsproducenterne reelle muligheder for at tilpasse sig.
Vi har fået et år. Nu gælder det om at bruge det rigtigt.