Pexels
Jordbær, rabarber, græskar, melon, spisedruer og vedplanter på planteskoler bliver nu også undtaget fra den nye kvælstofregulering i 2027. Dermed får endnu flere dele af gartnerierhvervet et vigtigt ekstra år til at få et bedre fagligt grundlag og mere langsigtede løsninger på plads.
Da grøntsagsproduktionen tidligere blev undtaget fra den nye udledningsbaserede kvælstofregulering i 2027, var blandt andet jordbær, rabarber og græskar ikke med på listen. De manglede! De stod derfor til at blive omfattet af reguleringen allerede næste år.
Det kunne have fået store konsekvenser for produktionen. Derfor har Dansk Gartneri de seneste uger arbejdet målrettet for, at de resterende gartneriafgrøder også skulle få samme pusterum som grøntsagsproduktionen.
Det er nu lykkedes.
Partierne bag den grønne trepart er blevet enige om, at melon, rabarber, jordbær, spisedruer, græskar og vedplanter på planteskoler også undtages fra reguleringen i 2027. Undtagelsen gælder både konventionel og økologisk produktion og omfatter ifølge ministeriet omkring 2.700 hektar.
Vedplanter på planteskoler er også med
Aftalen er samtidig vigtig for planteskolerne. Vedplanter på planteskoler bliver nu også omfattet af undtagelsen og følger dermed de øvrige gartneriafgrøder i 2027.
Det er væsentligt i en tid, hvor der blandt andet er store politiske ambitioner om mere skovrejsning og flere grønne områder. Det kræver, at der fortsat er mulighed for at producere danske træer og planter på konkurrencedygtige vilkår.
Derfor har vi også længe prøvet at få inkluderet planteskolerne i den aftale, og det er lykkedes her i sidste omgang, så man også ude på planteskolerne får det ekstra pusterum til at finde nødvendige løsninger, før vi bliver omfattet af kvælstoflovgivningen.
2027 er et nødvendigt år for at finde løsninger
For Dansk Gartneri er det en meget positiv beslutning.
De berørte produktioner er forskellige, men fælles for dem er, at en regulering, som ikke tager tilstrækkeligt højde for de konkrete dyrkningsforhold, kan få meget store konsekvenser. Derfor har budskabet til politikerne været klart: De skal have samme tid som grøntsagsproduktionen til at få et mere retvisende data- og vidensgrundlag på plads.
Det ekstra år skal bruges til at sikre, at den fremtidige regulering i højere grad bygger på virkeligheden ude på markerne og tager højde for forskellige afgrøder, sæsoner og dyrkningssystemer.
For konsekvensen må ikke blive, at enkelte produktioner presses ud af Danmark, samtidig med at der politisk er et ønske om mere dansk frugt og grønt og mere grøn produktion.