
Colourbox
Specialist med ansvar for energi og klima søges
Vi søger en konsulent til Dansk Gartneri, som med sin viden om energi og klima kan medvirke til at fortsætte den grønne omstilling af de danske gartnerier.
Vil du være med til at sikre, at vores danske gartnere producerer så grønt og klimavenligt som overhovedet muligt? Gennem de seneste 30 år er gartnerierhvervet i høj udstrækning overgået til grønnere energikilder, og mens danske gartnerier er tredoblet i gennemsnitlig størrelse, er de samtidig blevet næsten dobbelt så energieffektive. Den udvikling skal vi fortsætte – og vi mangler lige nu en ny dygtig kollega, der kan hjælpe med at løfte opgaven. Er det dig?
Er du vores nye kollega?
Du får et selvstændigt job, hvor vi regner med, at du selv kan løbe med bolden, men hvor sekretariatet også står klar til at støtte dig, dele viden og samarbejde. Dine primære opgaver bliver at sikre de bedst mulige rammebetingelser for vores medlemmer inden for energi og klima, herunder særligt mulighederne i forbindelse med grøn omstilling. Kendskab til ETS2-kvoter, Erhvervspuljen og CO2-afgifter vil derfor være en fordel. Du vil også blive involveret i andre af de politikområder, som vi beskæftiger os med.
Dine primære opgaver bliver at:
- Løbende holde dig orienteret om politikområderne i medier, netværk, EU m.v.
- Opbygge og udbygge faglige og politiske netværk
- Vurdere konsekvenser af lov- og politikændringer på gartneriområdet
- Udarbejde oplæg til løsninger og medvirke i drøftelser og forhandlinger om de politiske udfordringer for gartnerierhvervet
- Kommunikere i relevante medier og på møder for medlemmer, bestyrelse m.m. om konsekvenser af løsninger og ændringer i rammevilkårene og eventuelle resultater af vores indsatser.
Om dig
En oplagt kandidat kan være cand.scient.pol., jordbrugsøkonom, agronom eller lignende og har indsigt i den grønne omstilling og kendskab til ETS2-kvoter, Erhvervspuljen, CO2-afgifter m.v.
Desuden er du:
- God til tal både som analyseværktøj og til at formidle budskaber
- En dygtig formidler
- Ansvarsfuld, selvstændig og løsningsorienteret
- God til at skabe og vedligeholde netværk
- En god holdspiller.
Om Dansk Gartneri
Dansk Gartneri er gartnerierhvervets interesseorganisation og har til formål at sikre det danske gartnerierhverv de bedst mulige erhvervsvilkår. Dansk Gartneris medlemmer er gartnerier, frugtavlere, planteskoler og salgsselskaber, der fremstiller og sælger prydplanter, væksthus- og frilandsgrøntsager, frugt og bær samt planteskoleprodukter.
Vi er er en mindre organisation, der arbejder med en stor dagsorden. Vi er ambitiøse, vi vil sætte dagsordener, vi vil være synlige, vi vil flytte os selv og verden. Alt sammen, fordi det betyder noget for Danmark og for vores medlemmer.
Om sekretariatet
Vi er et sekretariat med p.t. seks medarbejdere, der forventeligt snart bliver til otte medarbejdere, som alle arbejder engageret for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder til dagligt ud fra vores sekretariat i København, men er ofte ude blandt vores medlemmer og interessenter – også i udlandet. Vi lægger vægt på et bredt samarbejde og en troværdig tilgang til branchens udfordringer, når disse drøftes og søges løst i en konstruktiv dialog med myndigheder og politikere.
Vi tilbyder lønforhold, som matcher din erfaring og dine kvalifikationer, ligesom vi tilbyder sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og fuldtidsulykkesforsikring samt en god kantineordning.
Henvendelse
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Peter Larsen-Ledet på telefon 22 16 77 14.
Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på linket øverst på siden.
Ansøgningsfrist
Senest den 20. oktober 2024, men meget gerne før.
Planen er at holde første samtaler den 22.-23. oktober 2024 og anden samtaler den 29.-30. oktober 2024.
Landbrug & Fødevarers HR-funktion bistår ved rekrutteringsprocessen.
Tiltrædelse
Den 1. december 2024 eller tidligere.
Arbejdssted
Buen, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1520 København V
Når vi rekrutterer i Dansk Gartneri, lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Vi er dog også en arbejdsplads med plads til forskelligheder, og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge – uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.