Hvidkål

Colourbox

Politisk konsulent søges

I Dansk Gartneri søger vi en konsulent, som skal være med til at sikre vores medlemmer de bedste vilkår inden for blandt andet plantesundhed, økologi og NGT.

Søg stillingen her

Vil du være med til at sikre, at danskproduceret frugt, grønt og planter spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling – og fortsat kan findes på hylderne om 10, 20 og 50 år? Er du den politiske konsulent, der både kan sparke dørene ind til relevante udvalgslokaler og sikre vores medlemmer optimale produktionsvilkår? Så er du måske vores nye politiske konsulent med ansvar at drive en række af Dansk Gartneris mærkesager og dagsordener.

Er du vores nye kollega?

Vi ønsker os en ny og ambitiøs kollega, der kommunikerer i øjenhøjde – uanset om du taler med ministeren, kollegaen eller et medlem. Du får et selvstændigt job, hvor vi forventer, at du selv løber med bolden, men hvor vi også står klar til at støtte dig, dele viden og samarbejde.

Din primære arbejdsopgave bliver at sikre vores medlemmer de bedst mulige vilkår inden for områder som plantesundhed, økologi og NGT – men vi fordeler gerne de mange vigtige mærkesager og dagsordener ud fra dine og dine nye kollegaers kompetencer og erfaringer. Du bliver desuden ansvarlig for at drive en række forskellige erhvervs- og fagpolitiske opgaver, som kræver, at du sætter dig grundigt ind i erhvervet og sætter en ære i at værne om fagligheden.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Holde dig løbende orienteret om politikområderne i medier, netværk, EU m.v.
  • Op- og udbygge faglige og politiske netværk
  • Vurdere konsekvenser af lov- og politikændringer for erhvervet
  • Udarbejde oplæg til konkrete løsninger, udarbejde relevante høringssvar og medvirke i drøftelser og forhandlinger om de politiske udfordringer for gartnerierhvervet
  • Kommunikere løbende i relevante medier og deltage i møder med medlemmer, bestyrelse m.m. om konsekvenser af løsninger og ændringer i rammevilkårene – og resultaterne af vores indsatser
  • Være central sparringspartner for Dansk Gartneris medlemmer.

Om dig

En oplagt kandidat kan have en baggrund i statskundskab, jura eller jordbrugsøkonomi, men vi opfordrer alle dygtige politiske konsulenter til at søge – uanset om du er nyuddannet med erfaring fra et relevant studiejob eller har flere års erfaring.  

Desuden er du:

  • En dygtig og skarp formidler
  • Ansvarsfuld, selvstændig og løsningsorienteret
  • God til tal både som analyseværktøj og til at formidle budskaber
  • God til at skabe og vedligeholde netværk
  • En stærk holdspiller, der sætter pris på den gode energi og store smil på kontoret. 

Om Dansk Gartneri

Dansk Gartneri er gartnerierhvervets interesseorganisation og har til formål at sikre vores danske gartnerierhverv de bedst mulige erhvervsvilkår. Dansk Gartneris medlemmer er gartnerier, frugtavlere, planteskoler og salgsselskaber, der fremstiller og sælger prydplanter, væksthus- og frilandsgrøntsager, frugt og bær samt planteskoleprodukter.

Vi er er en mindre organisation, der arbejder med en stor dagsorden. Vi er ambitiøse, vi vil sætte dagsordener, og vi vil i langt højere grad på Danmarkskortet. Alt sammen, fordi det betyder noget for Danmark og vores medlemmer.

Om sekretariatet

Vi er et nyt og mindre sekretariat med målrettede medarbejdere, der alle arbejder engageret for at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer. Vi arbejder til dagligt ud fra vores sekretariat i hjertet af København, men er ofte ude blandt vores medlemmer og interessenter. Vi lægger vægt på et bredt samarbejde og en troværdig tilgang til branchens udfordringer, som drøftes og søges løst i en konstruktiv dialog med myndigheder og politikere.

Vi tilbyder lønforhold, som matcher din erfaring og dine kvalifikationer, ligesom vi tilbyder sundhedsforsikring, gruppelivsforsikring og fuldtidsulykkesforsikring – og en god kantineordning.

Henvendelse

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for public affairs og kommunikation Ditte-Marie Rye på telefon 20 74 55 03.

Ansøgning

Send din ansøgning ved at klikke på linket øverst på siden.

Ansøgningsfrist

Hellere i dag end i morgen. Vi indkalder løbende til samtale.

Landbrug & Fødevarers HR-funktion bistår ved rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse

Snarest muligt.

Arbejdssted

Buen, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1520 København V.

Når vi rekrutterer i Dansk Gartneri, lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder, og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge – uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.