Kirsten Wiedemanns Mindelegats formål er følgende:
- At yde unge gartnere og gartnerelever hjælp til uddannelse, praktikophold, studierejser og deltagelse i konferencer i udlandet
- At yde tilskud til fællesrejser for landskabsarkitektstuderende ved Københavns Universitet
Legatet uddeles hvert år på Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni, idet fondens bestyrelse beslutter, hvem der skal modtage støtte og hvor meget. Læs mere i fundatsen for Kirsten Wiedemanns Mindelegat nedenunder.
Ansøgning om legatet sendes til danskgartneri@danskgartneri.dk senest den 1. april. Ansøgninger skal være indsendt før afrejse, og der skal anvendes ansøgningsskema, som kan downloades nedenfor.
Efter rejsen skal der udarbejdes en rapport, som sendes til danskgartneri@danskgartneri.dk med henblik på afrapportering til bestyrelsen for Kirsten Wiedemanns Mindelegat og offentliggørelse på Dansk Gartneris hjemmeside.