Forprojekt: Generisk markedsføring af frugt og grønt

Printvenlig

Gartneribrugets Afsætningsudvalg gennemfører i årerne 2007 til 2009 et generisk markedsføringsprojekt ”Frugt og grønt, friskhed og sundhed”, hvis formål er at øge forbruget af frugt og grønt i Danmark.

Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter har bevilget kr. 75.000 til Dansk Gartneri til gennemførelse af en evaluering af de opnåede resultater samt den måde, hvorpå markedsføringsprojektet er blevet gennemført. Evalueringen skal danne grundlag for et strategisk oplæg til en ny kampagne for den kommende 3 års periode. Herudover udfærdiges ansøgning til EU om medfinansiering til kampagnen.

Forprojektet gennemføres i 2009. En beretning over forprojektet vil blive offentliggjort på www.danskgartneri.dk primo 2010.

For yderligere oplysninger henvises til marketingkoordinator Pernille Beck Jørgensen, telefon 33 39 45 44.

spacerspacer

Beretning: Forprojekt generisk markedsføring af frugt og grønt.

Formål
At undersøge frugt og grønterhvervets ønsker og muligheder for en flerårig koordinering af en generisk mar-kedsføringsindsats, herunder tilvejebringelse af det økonomiske fundament, hvori indbefattes egne midler, danske fondsmidler samt evt. gearing med EU-fællesskabsmidler eller andre offentlige midler.

Baggrund
Gartneribrugets Afsætningsudvalg gennemfører i årene 2007 til 2009 et generisk markedsføringsprojekt ”Frugt og grønt, friskhed og sundhed”, hvis formål er at øge danskernes forbrug af frugt og grønt. Projektets budget er i alt 16,5 mio.kr.

Den første effektmåling er foretaget og viser, at forbrugsmønsteret har bevæget sig i positiv retning, herunder forbrugernes øgede kendskab til frugt og grønts positive egenskaber for sundheden.

Selvom de opstillede mål for det igangværende projekt skulle opnås, er der stadig lang vej til, at alle og især småbørnsfamilier lever op til målsætningen om at indtage 600 gram frugt og grønt om dagen pr. person.

GAUs arbejdsudvalg og erhvervsudvalget for frugt og grønt har sanktioneret et nyt flerårigt projekt. Dermed har såvel afsætningen som producenterne givet accept på anvendelse af midler til formålet.

Indhold
Der er evalueret på de opnåede resultater samt den måde på og for hvilke områder projektet er gennemført hidtil. Der er opstillet målbare mål for et nyt projekt. Der er via brainstorming fundet, hvilke præsentations- og virkemidler, der skal tages i anvendelse for at nå de opstillede mål.

Hertil er anvendt bistand fra projekt-koordinatoren, det daværende projekts markedsføringsbureau samt andre markedsføringsbureauer og eksper-ter med branchekendskab inden for frugt- og grønterhvervet samt markedsføring.

Der er afholdt mange møder om trends inden for forbrug og kommunikation for de kommende år, således at budskaberne kan blive præsenteret på den mest optimale måde på det mest optimale tidspunkt.

Udbytte
En samordning af frugt- og grøntsektorens afsætningsfremmeaktiviteter, således at der opnås en synergief-fekt i modsætning til, at frugt og grønt markedsføres hver for sig og måske endda helt ned på enkeltprodukt-niveau. En gearing af erhvervets midler, således at markedsføringen har større tyngde. Der stiles efter et tre-årigt projekt med en forventet ramme på ca. 15 mio. kr., hvor 50 % stammer fra gearing.

Arbejdet har medført, at der efterfølgende er udarbejdet en ansøgning til EU på et treårigt projekt. Ansøgnin-gen er anbefalet af FødevareErhverv.
Den indsendte ansøgning er ikke omfattet af dette projekt.

spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs