|
Dansk Gartneri bakker op om forslag, der gavner virksomheders likviditet
Danske Erhverv har foreslået, at virksomheder får mulighed at udskyde indbetaling moms og skat til staten, for på denne måde at øge likviditeten. Konkret går forslaget ud på at fordoble kredittiden til momsindbetalingerne til 50 dage og lægge ti dage til afregningen af A-skatter. Ifølge Børsen torsdag den 8. januar ser både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti positivt på forslaget, og skatteminister Kristian Jensen der tidligere har været positivt siger til avisen, at han stadig overvejer forslaget.
Dansk Gartneri opfordrer politikerne til at gennemføre forslaget:
- Det samlede erhvervsliv herunder gartnerisektoren er ramt af finanskrisen. Derfor vil en hurtig gennemførelse af Dansk Erhvervs enkle og ubureaukratiske forslag være en god hjælp i en svær tid for mange virksomheder. Dansk Gartneri opfordrer derfor til at politikerne på Christiansborg gennemfører forslaget hurtigt nu, samtidig med at man er i gang med at hjælpe bankerne. I sidste ende er de producerende erhverv, som har behov for likviditeten, mere end bankerne, siger Kaj Jørgensen, formand for Dansk Gartneri.
Han henviser til, at den hollandske stat allerede har hjulpet landets gartnerisektor. Det er sket gennem en ny udvidelse af den hollandske garantiordning ”Borgstellingsfonds voor de Landbouw”. Garantiordningen indebærer blandt andet, at hollandske gartnerier og landbrug kan opnå statsgaranti på investeringslån på op til 2,5 mio. euro. Er der noget der går galt, garanterer den hollandske stat for de 85 %, mens de deltagende banker alene hæfter for de resterende 15 % af lånesummen.
- Politikerne i Holland har handlet på kendt viden ved at øge likviditeten i deres landbrugs og gartnerisektorer. Nu bør danske politikere vedtage lignende initiativer, der effektivt afhjælper finanskrisens negative effekter for eksempel ved at udskyde skat og momsindbetalingerne, siger Kaj Jørgensen.
Yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, telefon 3339 4215 eller e-mail: fnp@landbrug.dk
Hollandsk areal med blomstrende potteplanter vokset med næsten 100 ha i 2008
Hollandsk gartneri bevæger sig fortsat mere og mere ind på det danske kerneområde. Væksthusarealet med blomstrende potteplanter er nemlig vokset med hele 96 ha i 2008, set i forhold til året før, først og fremmest forårsaget af en stor udbredelse af produktionen af phalaenopsis. Arealudvidelsen er også bemærkelsesværdig set i lyset af, at det samlede areal med prydplanter er faldet med 187 ha. Som det fremgår af nedenstående tabel er det først og fremmest produktionen af snitblomster, der er reduceret.
Hollandsk væksthusareal med prydplanter (ha)
|
|
2007 |
2008 |
Ændring i ha |
Ændring i % |
|
Samlet areal |
4.886 |
4.699 |
- 187 |
- 3,8 |
|
Snitblomster |
3.003 |
2.809 |
- 194 |
- 6,5 |
|
Blomstrende potteplanter |
845 |
941 |
+ 96 |
+ 11,4 |
|
Grønne potteplanter |
552 |
490 |
- 62 |
- 11,2
|
|
Udplantningsplanter |
486 |
459 |
- 27 |
- 5,6 |
Ifølge det hollandske jordbrugsøkonomiske institut (LEI) har såvel det gennemsnitlige snitblomstgartneri som potteplantegartneri opnået negative driftsresultater i 2008 (henholdsvis - 54.000 euro og - 25.000 euro).
På trods af de høje energipriser, er det dog fortsat lønomkostningerne, der udgør den største omkostningspost:
Omkostninger i euro pr. m2 væksthusareal
|
|
Potteplanter/udplantning |
Snitblomster |
|
Arbejdsløn |
18,4 |
16,1 |
|
Energi |
10,3 |
14,4 |
(Kilde: Bloemisterij nr. 1. 2009)
Yderligere oplysninger: Leif Marienlund, Tlf.: 33 39 45 47 eller lmk@danskgartneri.dk
Klage til EU-Kommissionen over hollandsk statsstøtteordning
Dansk Gartneri har i samarbejde med Landbrugsraadets Bruxelles kontor indgivet en klage til EU-Kommissionen over en ny udvidelse af den hollandske garantiordning ”Borgstellingsfonds voor de Landbouw”.
Garantiordningen indebærer blandt andet, at hollandske gartnerier og landbrug kan opnå statsgaranti på investeringslån på op til 2,5 mio. euro. Er der noget der går galt, garanterer den hollandske stat for de 85 %, mens de deltagende banker alene hæfter for de resterende 15 % af lånesummen.
Efter Dansk Gartneris vurdering, er den hollandske garantiordning i strid med EU traktatens regler om statsstøtte, og foreningen har derfor indgivet en klage til EU-Kommissionen, der i øjeblikket har den hollandske ordning til godkendelse.
Dansk Gartneri har endvidere anmodet Fødevareministeren om et snarligt møde, hvor den hollandske garantiordning vil være på dagsordenen. Herudover har Morten Messerschmidt (DF) via Folketingets Europaudvalg stillet spørgsmål til ministeren om den hollandske ordning. Spørgsmålene går på,
- om ministeren finder at den hollandske ordning er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler?
- Hvis nej, hvad ministeren vil gøre for at hindre en EU-godkendelse af ordningen?
- Hvis ja, om ministeren vil indføre en lignende ordning i Danmark?
Yderligere oplysninger: Leif Marienlund, Tlf.: 33 39 45 47 eller lmk@danskgartneri.dk
Grønne millioner til to regioner
Fødevareministeriet målretter 56 millioner kroner til grønne investeringer i bæredygtigt landbrug og gartneri i Region Syddanmark og i Region Sjælland. Pengene skal medvirke til en langsigtet og miljøvenlig udvikling i Danmark på regionalt plan.
Den nye ordning skal støtte investeringer, der kan bidrage til en mindre belastning af natur, miljø, klima. Det kan for eksempel være i biogasanlæg, pesticidreduktion i form af GPS-udstyr og forbedrede sprøjteteknologier, solfangere/celler, klimavenlige dyrkningssystemer, samt tiltag, der forbedrer arbejdsmiljøet i landbruget og gartneriet.
Fødevareminister Eva Kjer Hansen finder, at den store investering i grønne projekter spiller fint sammen med regeringens øvrige politik på landbrugs- og miljøområdet:
"Vi vil med ordningen fremme projekter, der både kan skabe vækst i landbruget og gartneriet og samtidig forbedre miljøet. I begyndelsen af det nye år kommer regeringens udspil Grøn Vækst, der netop vil styrke samspillet mellem en konkurrencedygtig landbrugssektor og natur, klima og miljø," siger fødevareministeren.
Den grønne investeringspulje omfatter alene landmænd og gartnere i Region Syddanmark og Region Sjælland. Det skyldes, at Danmark har afgivet en EU-sukkerkvote på godt 80 tons i disse to regioner.
Tidspunktet for ansøgning om tilskud efter den nye ordning er endnu ikke fastsat. Men det forventes, at udkast til bekendtgørelse m.v. kan sendes i høring hos organisationerne i løbet af februar/marts måned. Dansk Gartneri vil til den tid orientere nærmere om den nye ordning i nyhedsbreve m.v. til medlemmerne.
Yderligere oplysninger: Bjarne Pugholm Johansen, telefon 3339 4546 eller e-mail: bpj@danskgartneri.dk
Kom til Dansk Gartneris generalforsamling på Nyborg Strand
Torsdag den 26. februar kl. 14.30-17.15 holder Dansk Gartneri generalforsamling på Best Western Nyborg Strand.
Alle medlemmer er velkomne og opfordres til at møde op og deltage i debatten.
Der bliver også lejlighed til at diskutere med fødevareminister Eva Kjer Hansen, som har givet tilsagn om at være til stede på generalforsamlingen.
Dagen rundes af med et aktuelt indlæg af dekan Per Holten-Andersen, Københavns Universitet.
Yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen, telefon 3339 4215 eller e-mail: fnp@landbrug.dk
 |
Jarl Cordua Nielsen Kommunikationskonsulent
Telefon: +45 3339 4224
E-mail: jac@lf.dk |
|