|
Alle modtagere af nyhedsbrevet ønskes en god jul og et godt nytår. Vi er tilbage i januar.
Avishistorie om pesticider og gravide gartneriansatte er mest af historisk interesse
Berlingske skrev i går torsdag, at ”gartneriansatte kvinder føder drenge med påvirkede kønsorganer, viser dansk forskning”. I artiklen henvises til en undersøgelse ”Kønsudvikling hos sønner af gartneriansatte kvinder”.
Imidlertid er det for Dansk Gartneri vigtigt at få slået følgende fast:
- Der er tale om en gammel undersøgelse fra år 2000, hvilket i øvrigt IKKE fremgår af artiklen.
- Flere af de midler som undersøgelsen vedrører, er for længst enten forbudt eller udfaset. De anvendes således ikke længere i blomsterproduktion og følgelig skader de i dag ikke gravide gartneriansattes fostre.
- Miljøstyrelsen har arbejdet målrettet for at identificere yderligere midler, der kan have hormonforstyrrende effekter og vurderet risikoen ved anvendelsen.
- Miljøstyrelsen samarbejder med erhvervet om dette, og erhvervet har i år indgået frivillige nye skærpede sikkerhedsforanstaltninger ude i blomstergartnerierne.
- I øvrigt har flere medier vist billeder af tomater og andre grøntsager i deres dækning af sagen., mens pesticiderne – som undersøgelsen handler om – UDELUKKENDE tidligere har været anvendt i blomsterproduktionen
- Det er vigtigt at gøre sig klart, at den omtalte undersøgelse forholder sig til en historisk periode, som danske gartnerier for længst har forladt netop i kraft af, at man har fået ny viden på området. Den omtalte undersøgelse er derfor udelukkende af historisk interesse, idet den intet siger om arbejdsforholdene på de danske gartnerier i 2008. Det kan i øvrigt undre, at det slet ikke fremgår af Berlingske Tidendes artikel, hvornår undersøgelsen er lavet, siger sekretariatschef Flemming Nør-Pedersen.
For yderligere oplysninger: Flemming Nør-Pedersen 45 3339 4215, eller Torben Lippert, tlf.: 33 39 45 49.
Forlig omkring pesticidforordning 91/414
På det såkaldte trialog møde mellem EU-parlamentet, Rådet og det franske formandskab er der indgået forlig den 17. december 2008. Det har været svære forhandlinger til det sidste, som afslutter det mere end 3 år lange forløb omkring den nye forordning.
Der bliver 3 zoner plus en væksthuszone og post harvest zone, men der er åbnet for yderligere nationale strategier, som kan være mere restriktive grundet f.eks. grundvandssikring og særlige miljøforhold. Samlet set vil der ske en yderligere harmonisering, men for Danmark vil det være med udgangspunkt i den nordlige zone. Der vil dog være mulighed for at anvende godkendelser fra andre lande end dem man er i zone med, men det beror så på en national accept af dette.
I forordningen ligger der også tidsfrister for godkendelsesproceduren i de enkelte lande. Det vurderes at være en fordel for erhvervet i Danmark, hvor der aktuelt er en lang godkendelsestid.
I forhold til cut-off principperne, så er man havnet på en mere risikomæssig vurdering end oprindelig, hvor EU-parlamentet kun talte om iboende egenskaber. Kommissionen skal således, senest 4 år efter at forordningen er trådt i kraft, fremlægge et forslag til videnskabeligt begrundede kriterier. Der er dog nogle aktivstoffer som allerede nu vil falde for cut-off kriterierne. Aramo(tepraloxydim) står således til at ryge i 2015, men også Folicur(tebuconazol), Mastana(moncozeb) og Totril(ioxynil) kan risikere, ikke at blive fornyet ved næste revurdering.
Substitutionsprincippet, hvor et farligt middel er kandidat til at blive erstattet af et mindre farligt middel, er også med i kompromisforslaget. Der er dog en række forhold der skal være opfyldt, såsom at det ikke må skabe resistensproblemer eller ske en uforholdsmæssig stor omkostningsstigning ved brug af det alternative middel.
Hel forordningen skal nu konsekvens rettes i forhold til de afsluttende forhandlinger. Dernæst skal det formelt vedtages i EU-parlamentet i januar 2009, og der kan fortsat komme mindre justeringen frem til den endelige vedtagelse. Ikrafttræden forventes at blive i slutningen af 2009 eller begyndelsen af 2011.
Bæredygtighedsdirektivet.
Omkring bæredygtighedsdirektivet så blev der også indgået et kompromisforslag. I dette blev det vedtaget, at de enkelte lande skal gennemføre en national aktions plan, med kvantitative og tidsmæssige mål for at reducere risikoen og påvirkningen af anvendelsen af pesticider.
Vandmiljøet og grundvandet skal beskyttes særligt mod pesticider, og det vil omfatte bufferzoner med videre.
Endelig skal brug af pesticider på offentlige arealer enten forbydes eller reduceres til et minimum.
Det er vurderingen, at direktivet er på linje med den førte politik i Danmark og at der dermed er tale om en øget harmonisering på dette område.
For yderligere oplysninger Torben Lippert telefon 3339 4549 eller tbl@danskgartneri.dk
EU-topmødet om klima og CO2-kvoter
På EU's topmøde om klimapolitik blev der indgået en række kompromisser mellem medlemslandene for at opnå den nødvendige enstemmighed om den kommende CO2-kvoteordning for perioden 2013 – 2020. Overordnet set blev EU´s målsætning om at reducere CO2-udslippet med 20 % i 2020 fastholdt, men antallet af gratis tildelte CO2-kvoter efter 2012 vil blive noget større, end det niveau EU-Kommissionen tidligere har foreslået. For den danske stat vil dette betyde, færre indtægter, der vil kunne bruges i forbindelse med en skattereform, men hvad indebærer Rådsbeslutningen for gartnerierne?
Hvor mange CO2-kvoter til gartnerierne?
Dette spørgsmål vil, som konsekvens af at EU fortsat skubber en række vanskelige afklaringer foran sig, reelt først kunne besvares om 1-2 år. På dette topmøde blev følgende besluttet:
- at alle CO2-kvotevirksomheder, der er i ”signifikant” konkurrence med virksomheder i 3. lande uden for EU vil få alle de tildelte CO2-kvoter gratis, helt frem til 2020.
- For virksomheder, der ikke er så konkurrenceudsatte i forhold til 3. lande, gælder det, at de kun vil få 80 % af 2013 kvoterne tildelt gratis. År for år vil gratistildelingen endvidere blive reduceret til 30 % i 2020
Et helt afgørende spørgsmål er derfor nu, hvilke sektorer, der defineres som konkurrenceudsatte, og hvem der ikke gør det. Ifølge den besluttede køreplan, vil dette spørgsmål først blive afgjort af EU-Kommissionen/rådsmødet i december 2009. Der eksisterer derfor en stor opgave for Dansk Gartneri, i samarbejde med øvrige EU-landes gartneriorganisationer, med at få gartnerisektoren indplaceret i den konkurrenceudsatte del.
Hertil kommer, at andelen af gratiskvoter ikke siger noget om, hvor mange kvoter der tildeles i forhold til behovet/det faktiske energiforbrug. Hidtil har det været nationalstaterne, der har forestået kvotetildelingen til de enkelte virksomheder, men fra 2013 vil opgaven overtages af EU-Kommissionen på baggrund af en sektorvis tildeling af kvoter, der først forventes foretaget i juni 2010. Også her eksisterer en vigtig opgave for Dansk Gartneri.
Ingen kvoter til elproduktion
Rådsmødet besluttede at følge EU-Kommissionens forslag om, ikke længere at tildele CO2-kvoter til produktion af el i de ”gamle” EU-lande, fra 2013. Det forventes, at varmeproduktionen på de centrale kraftvarmeværker fortsat vil blive tildelt CO2-kvoter.
Betydningen for de ikke kvoteomfattede gartnerier
Tildelingen af CO2-kvoter vil indirekte også kunne få betydning for de ikke kvoteomfattede gartnerier (med energiproducerende anlæg < 20 MW). Et flertal i Folketinget har nemlig vedtaget en hensigtserklæring om, at bundfradraget i de kommende CO2-afgifter skal nedsættes i takt med at tildelingen af CO2-kvoter reduceres.
Yderligere information: Leif Marienlund, Tlf.: 33 39 45 47 eller lmk@danskgartneri.dk
Ny hjemmeside i luften
Dansk Gartneri havde i december premiere på en ny hjemmeside med et nyt og mere friskt udseende. Hjemmesiden har i snit 3500 besøgende om måneden.
For yderligere oplysninger: Jarl Cordua Tlf.: 33 39 42 24 eller jac@danskgartneri.dk
|
