SF’s erhversordfører, Anette Vilhelmsen, der er valgt på Fyn, var i går på gartneribesøg med SFs vækst- og erhvervsminister Ole Sohn. Til "Den Korte Avis", siger hun, at især energitunge virksomheder vil blive vil blive hårdt ramt som følge af de afgifter, der skal finansiere regeringens planer om omstilling til grøn energi.
"Og på den korte bane må vi erkende, at afgifterne ikke fremmer konkurrenceevnen. På den lange bane er jeg til gengæld overbevist om, at Danmark her kan få et vækstpotentiale, der på langt sigt kan opveje de kortsigtede ulemper,"og fortsætter:
"Problemet er, at vi på den ene side har de energitunge virksomheder, og på den anden side en intention om at nedbringe energiforbruget. Og en af metoderne er afgifter, understreger Anette Vilhelmsen til avisen.
SFeren mener derfor,"at der skal ses på finansieringsmulighederne for omstilling, og her kan både banker og realkredit komme ind i billedet".
"Men problemet er selvfølgelig, at når afgifterne kommer oven i lånene vil det ramme ekstra hårdt, konstaterer Anette Vilhelmsen, der også peger på den mulighed, at man kan lave en rammeaftale, hvor pensionskasserne går ind og deltager i finansieringen.
Læs hele artiklen her.
Foto: TVFyn






