Erhvervs- og vækstministeren på gartneribesøg

Printvenlig
31.01.2012

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) lagde mandag den 30. januar vejen forbi Gartneriet PKM sammen med MF Annette Vilhelmsen (SF), hvor de mødte flere repræsentanter for Dansk Gartneri og gartnerisektoren, deriblandt Kristian Madsen, Thomas Offer Madsen, Erik Moes, Niels Dengsø Jensen samt sekretariatet ved Flemming Nør-Pedersen, Leif Marienlund og Johan Moesgaard Andersen.

Indledningsvis forestod Erik Moes fra PKM en rundtur på gartneriet, hvor produktionsmetoder, energieffektivitet, teknologi og produktudvikling på gartneriet blev gennemgået. Der blev særligt fokuseret på, hvor vigtigt det er at få fastholdt produktionen i Danmark sammen med produktudviklingen, og at gode rammevilkår i denne sammenhæng er en nødvendighed.

Rundturen blev afsluttet med et konstruktivt møde, hvor Dansk Gartneri påpegede, at det - foruden at koste arbejdspladser og vækst - vil have negative effekter for både klimaet og miljøet, hvis gartnerisektoren i Danmark lukker og må flytte udenlands. Ole Sohn lovede at kontakte de øvrige relevante fagministre og var ikke afvisende for idéen om en samfundskontrakt. Derudover udtrykte både Ole Sohn og Annette Vilhelmsen et ønske om, at vi fortsat skal have gartneriproduktion i Danmark.
spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs