En lang række kommuner er i øjeblikket i færd med at udarbejde jordbrugsanalyser indeholdende beskrivelse af jordbrugserhvervene, herunder gartneriet. Dansk Gartneri er i den forbindelse blevet anmodet om at levere data om antal gartnerivirksomheder og deres lokalisering af Statsforvaltningen og har tillige afholdt separat møde med Århus Kommune herom.
Det vurderes, at det også er i gartnerierhvervets interesse, at de planlæggende myndigheder har størst muligt kendskab til gartnerivirksomheders forhold og lokalisering, og Dansk Gartneri ønsker derfor at bidrage med information herom. For god ordens skyld har Dansk Gartneri dog i et brev til medlemsvirksomheder efterlyst gartneriets accept af, at individuelle oplysninger om størrelse og adresse videregives.






