Nyt om producentorganisationer for frugt og grønt

Printvenlig
21.11.2011

ICOP-konference for producentorganisationer i EU

Den 15. og 16. november 2011 blev den årlige ICOP-konference afholdt i Bruxelles. For-målet med konferencen er at drøfte fælles emner og se på udviklingstendenser og særlige problemstillinger.

Der var således i år særlig fokus på de aktuelle EU-auditeringer, som jo skaber en del pro-blemer.

Strukturudviklingen er gået langsommere end forventet, og det er opfattelsen, at der fortsat er for mange salgsorganisationer. Der var således en generel opfordring til, at der bør ske flere fusioner og gerne skabes flere transnationale producentorganisationer.

Fra Kommissionens side blev det sagt klart, at markedsordningen vil fortsætte i landbrugs-budgetperioden efter 2013.

Man vil måske se på muligheder for at styrke ordningen og gøre den mere attraktiv.

Fra kontroldelen var der desværre ikke nogen gode nyheder. Man bekræfter, at man klart har størst sympati for den traditionelle klassiske salgsorganisation, og at man fortolker for-ordningen i den ånd. Enhver outsourcing af aktiviteter vil kræve overbevisende dokumenta-tion for, at man ikke opererer med en falsk producentorganisation. Budskabet var, at skal der ændres på dette, skal man ændre forordningen.

Møde om forsikringsordning

Dansk Gartneri og salgsselskaberne har afholdt møde med et tysk forsikringsselskab, som kan tilbyde haglskadeforsikring i kombination med tilskud fra driftsfondene i salgsorganisa-tionerne.

Da vi har fået krisestyring med i den nationale strategi i 2012, bliver dette nu en mulighed. Det vil samtidig udvide tilskudsrammen med 0,5 % af salgsselskabets omsætning. Det ty-ske selskab er etableret med forsikringer i Danmark i forvejen og har stor erfaring med at kombinere forsikringer med driftsprogrammerne i flere EU-lande.

Der vil også blive indhentet tilbud fra andre forsikringsselskaber.

spacerspacer
spacerspacer
Torben Lippert
Torben Lippert
Konsulent
Telefon: +45 3339 4549
bottom leafs