Dansk Gartneri har d. 15. november afholdt møde med skatteministeriet om NOx-afgifterne, der foreslås femdoblet med virkning fra 1. januar 2012. Realistisk set, er der næppe store muligheder for at undgå afgiftsforhøjelsen, der er en del af forslaget til finanslov. Dansk Gartneri arbejder derfor primært for at administration af ordningen ikke gøres tung og omkostningsfuld gennem eksempelvis nye og mere omfattende krav til måling og dokumentation.
Lovforslag om femdoblingen af NOx-afgifterne forventes sendt til høring, hos blandt andet Dansk Gartneri, d. 22. november samtidig med at lovforslaget fremsættes i Folketinget.






