Jordbrugets fonde skal ses efter

Printvenlig
22.11.2011

S-SF-R regeringen og Enhedslisten vil have den kommende Natur- og Landbrugskommission til at se nærmere på, hvad pengene i jordbrugets fonde bliver brugt til.

I den aftale om finansloven for 2012, som i weekenden blev indgået mellem regeringen og dens støtteparti, står der således, at Natur- og Landbrugskommission skal "se på landbrugets fonde og private fonde samt problematikken vedrørende yngre økologiske landmænds etablering med henblik på at understøtte formålet med kommissionens arbejde."

Ifølge regeringsgrundlaget skal Natur- og Landbrugskommissionen komme med forslag til løsning af landbrugets strukturelle og økonomiske og miljømæssige udfordringer, herunder hvordan landbrugserhvervet kan bidrage til klimaindsatsen og til miljø- og naturindsatsen. Kommissionen skal være uafhængig og hurtigtarbejdende.

Natur- og Landbrugskommissionen forventes nedsat umiddelbart efter årsskiftet og formodes at få et års tid til at udføre opgaven.
spacerspacer
spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs