Ny kostpyramide anbefaler endnu flere grøntsager på spisebordet

Printvenlig
25.03.2011

FDB har netop revideret den traditionelle kostpyramide, der viser danskerne, hvordan man ideelt bør tilrettelægge sit madforbrug. Ændringen flytter ris og pasta fra bunden til mellemtrinnet og de grove grøntsager helt ned i bunden af pyramiden. Således anbefaler FDB i endnu højere grad end tidligere, at danskerne øger den daglige mængde af grøntsager på spisebordet.

”Mange af os tror, at hvis vi spiser seks stykker frugt om dagen, så er vores grøntbehov dækket. Men sådan er det ikke, for vi skal spise mindst 300 gram grøntsager hver dag og helst flest af de grove. Derfor er den vigtigste ændring i madpyramiden, at grøntsagerne er flyttet ned i bunden, der, hvor vi skal spise mest fra,” siger Joan Preisler, FDB’s specialkonsulent i sundhed, til Jyllands-Posten.  

Denne opfattelse deles af Thomas Meinert Larsen, forsker ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet, der også ser positivt på opprioriteringen af grøntsager. "Det større fokus på grove grøntsager er gavnligt, fordi de indeholder flere fibre og har et større vandindhold, og det vil formodentlig betyde, at man vil få flere vigtige næringsstoffer pr. energienhed, og det kan også virke slankende", siger Thomas Meinert Larsen til Jyllands-Posten.
 
Ifølge FDB's analyser har 96% af danskerne kendskab til kostpyramiden.
spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs