Der er brug for ret omfattende reformer, for at Danmark kommer tilbage på vækstsporet. Det er anbefalingen fra det vækstforum, som regeringen nedsatte i 2009 for at rådgive regeringen om den økonomiske politik.
Vækstforums 10 vigtigste anbefalinger er:
- Den tabte konkurrenceevne skal genvindes (vækst i de producerende erhverv)
- Mere innovation i virksomhederne og det offentlige
- Bedre vilkår for vækstvirksomheder
- Lønsom grøn vækst
- Styr på de offentlige finanser
- Skattesystemet skal fremme lysten til at arbejde og investere (lavere skatter)
- Flere skal arbejde længere og mere (afskaf efterløn og udskyd pensionsalderen)
- Der skal meget mere konkurrence i den private og offentlige sektor
- Uddannelserne skal styrkes - børn og unge skal være meget dygtigere
- Flere højtuddannede ind i virksomhederne
Regeringen vil i starten af april måned fremlægge sine samlede strategiske overvejelser, der vil blive udmøntet i konkrete aktiviteter i 2020-planen. Flere af de elementer, som Vækstforum har foreslået forventes at ville indgå. Regeringen har dog på forhånd afvist at flytte skat på arbejde over på boligen.
Yderligere oplysninger om regeringens Vækstforum kan læses på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk






