Mindst fire gartnerier deltager i det traditionsrige "Åbent Landbrug 2011" arrangement, der løber af stablen hvert år på den 3. søndag i september.
Dvs. Åbent Landbrug finder sted den 18. september i år.
De fire gartnerier er Alfred Pedersen & søn, Tvedemose Champignon, Tange Frilandsgartneri og Gartneriet Thoruplund.
Åbent Landbrug har til formål at fortælle de besøgende om jordbrugserhvervene og skabe dialog til det resterende samfund. En spørgeundersøgelse blande de besøgende viser, at 45 pct. af dem, der har besøgt landbrugsbedrifter mv. i forbindelse med Åbent Landbrug er enten mere eller meget mere positivt indstillede over for erhvervet, når de tager hjem. Og så handler det naturligvis også om at skabe et bedre image for erhvervet.
Læs og se mere her på Landbrug og Fødevarers nye kampagnehjemmeside: http://www.dennyefortaelling.dk/






