Eksklusion af virksomheder fra CO2-kvotesystemet

Printvenlig
16.05.2011

For at begrænse antallet af CO2-kvote omfattede virksomheder med en forholdsvis meget begrænset CO2 udledning, indeholder det ny CO2-kvotedirektiv, der har virkning for perioden 2013 -2020, to udelukkelsesbestemmelser:

  1. Virksomheder skal fortsat råde over en indfyret effekt på > 20 MW, men delanlæg < 3 MW tæller ikke længere med i dette regnestykke.
  2. Den enkelte nationalstat kan vælge at ekskludere virksomheder fra kvoteordningen, såfremt disse har årlige emissioner på under 25.000 tons CO2 og en indfyret effekt på mindre end 35 MW.

Såfremt en nationalstat vælger, at benytte muligheden i Pkt. 2. er der imidlertid krav om, at virksomhederne påføres ”tilsvarende foranstaltninger” som i kvotesystemet. I Danmark opfyldes dette krav bl.a. via CO2-afgiften på 150 kr/ton CO2 på energiforbrug uden for kvotesystemet.

Samtlige de 8 danske gartnerivirksomheder, der er direkte omfattet af kvotesystemet, lever op til betingelserne i ovenstående pkt.2. Ikke desto mindre har Dansk Gartneri, på et høringsmøde med Energistyrelsen d. 9. maj, indstillet at Danmark ikke benytter sig af denne eksklusionsmulighed. Med eksisterende regelsæt (inkl. de ændringer der er i støbeskeen for såvel det kvote omfattede som ikke kvoteomfattet energiforbrug) vil der ikke være nogen fordel for gartnerierne i at skifte status til ikke kvoteomfattet.

Den danske regering vil skulle tage endelig stilling til spørgsmålet inden udgangen af september 2011. Forud herfor vil der blive gennemført en høring hos de enkelte virksomheder, der i dag er omfattet af kvotesystemet.

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs