Dansk Gartneri presser på Fødevarestyrelsen

Printvenlig
30.05.2011

Dansk Gartneri har fortsat fuld tillid til, at de danske agurker ikke på nogen måde udgør nogen fare for forbrugerne, og at Fødevarestyrelsens ventede undersøgelse, som foreligger tirsdag, vil eliminere den ifølge styrelsen meget lille mistanke til, at enkelte agurker produceret i Danmark er ophav til de e-colibakterier, der er fundet på en restaurant i Hamborg.

Dansk Gartneri har mandag været i kontakt med flere medier bla. TV 2, Lorry, Radioavisen, Børsen og eb.dk og informerer løbende om vores vurdering af situationen. Vi fastholder helt på linje med Fødevarestyrelsen, at forbrugerne trygt kan spise danske agurker uden nogen form for risiko.

Vi holder en løbende og tæt kontakt til Fødevarestyrelsen for at følge situationen, og for at få en hurtig afklaring af undersøgelsens resultat. Det er i øjeblikket ikke muligt fra Fødevarestyrelsen at få oplyst præcist hvornår i morgen, analyseresultatet foreligger. Nærmere info følger, så snart vi har det.  Alle i hele branchen, PO'erne m.v. arbejder på højtryk for at løse situationen.

Danske avlere producerer årligt 50 mill agurker, men oplever lige nu en tabt omsætning dagligt på over 300.000 kr., hvilket selvfølgelig er en meget alvorlig situation for alle agurkeproducenter.

Hos detailkæderne er indkøberne p.t. usikre og afventende mht. indkøb. Vi vil gøre vores til, at det ændrer sig positivt, når Fødevarestyrelsen i morgen forhåbentlig helt frikender danskproducerede agurker.

Vi vender tilbage, så snart resultatet foreligger. Herunder om evt. markedsføringsinitiativer oven på situationen.

 

Yderligere oplysninger:

Mogens Christensen, næstformand for Dansk Gartneri telefon 4016 4196

Flemming Nør-Pedersen, sekretariatschef, telefon 2724 5715

Torben Lippert, konsulent, telefon 2441 9432

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs