Følgende indlæg er bragt i Politiken fredag 24.6.
Af sekretariatschef Flemming Nør-Pedersen, Dansk Gartneri.
”Flere bliver syge af frugt og grønt”, lød overskriften lørdag i Politiken. ”Uha uha”, har flere af læsere sikkert tænkt før de nærlæste artiklen. Baggrunden er, at Fødevareministeriet advarer mod, at man i en stikprøvekontrol har fundet salmonellabakterier i importerede frugt og grøntprodukter som frosne hindbær, thailandske babymajs mv. Der blev også fundet bakterien campylobactor i enkelte partier bladgrønt, persille og forårsløg fra bl.a. Danmark. Forbrugerstyrelsens enkle opfordring lyder: Skyl frugt og grønt.
Det er ikke forkert, at flere bliver syge af at spise bakteriefyldt frugt og grønt. Men det er for upræcist. Det forholder sig faktisk modsat: Flere bliver sunde og raske af at spise frugt og grønt.
Den danske gartneribranche kæmper i disse år en eksistenskamp for at bevare en bæredygtig og sund produktion af frugt og grønt af meget høj kvalitet. Men for nogle uger siden blev vores værste mareridt til virkelighed, da vores produkter især agurk blev uretmæssigt hængt ud som mulig smittekilde til e.colibakterietragedien, der førte til alvorlig sygdom og dødsfald i Tyskland.
Vores avlere led store tab og måtte smide usælgelige produkter ud. Siden har vi måttet kæmpe med et marked, der er brudt sammen, hvor bl.a. vores hollandske kolleger i desperation over at komme af med deres grøntsager, har dumpet priserne til langt under kostpris.
I andre versioner af Politikens historie, som florerer på nettet fx på epn.dk kan man se et ledsagende foto, der viser tomater og agurker fra et supermarked, til trods for, at denne sag slet ikke omhandler disse sorter. Derved bidrager illustrationen kun til at forvirre forbrugerne og skabe unødig ængstelse.
Hvorfor undgår danske gartnere ikke bare bakterierne? Det kan vi også, så længe produktionen foregår i drivhus, hvor der kun vandes med opsamlet regnvand og brøndboringer. Drivhuset er tilmed afskærmet fra oven. Det er frilandsgrøntsager ikke, og det sker indimellem, at fx en fugleklat måske med bakterier rammer plet. Får man ikke rengjort fx et salathoved tilstrækkeligt, så kan det være inficeret med bakterier. Vi arbejder naturligvis hele tiden på at blive bedre, men det er ikke muligt at afvise fuglene ved grænsen.
Vi beder ikke om særbehandling, men om en smule forståelse og lidt ekstra grundighed hos journalister og andre, der interesser sig for og beskriver vores erhverv. Vores interesse består kun – gennem et tæt samarbejde med myndighederne – i at producere bedre, sundere og sikrere fødevarer. Det er derfor på ingen måde rimeligt, at dansk frugt og grøntproduktion skal slås i hartkorn med i dansk sammenhæng inferiøre sorter som thailandsk babymajs og udenlandske frosne hindbær.
