Tilskud til miljø- og energiteknologier

Printvenlig
21.06.2011

FødevareErhverv har sendt udkast til ny bekendtgørelse om tilskud til projekter med investeringer i grønne processer og teknologier i det primære jordbrug i høring (miljøteknologiordningen).

Inden for gartnerisektoren vil der kunne opnås 40 % tilskud til reduktion af energiforbruget respektive reduktion af vand-, næringsstof- og pesticidforbruget.

FødevareErhverv vil træffe afgørelse om tilsagn på grundlag af en prioritering af ansøgningerne efter såvel teknologiens nyhedsværdi som investeringens omkostningseffektivitet inden for indsatsområdet.

Investeringerne skal beløbe sig til mindst 300.000 kr., dog 100.000 kr. for investeringer vedrørende reduktion i pesticidanvendelsen. Der kan højst ydes tilskud til en investering på 5 mio. kr. pr. virksomhed.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft ultimo juni 2011. Ansøgningsperioden er herefter fra den 1. juli til den 15. september 2011.

spacerspacer
spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs