Socialdemokraten Christel Schaldemose, MEP skriver i en kommentar til virakken omkring VTEC-bakterien og agurker på sin blog:
"I princippet gælder de samme krav for en agurk, der bliver produceret i Danmark, Spanien eller Polen. Men ikke i praksis. Der er forskel på såvel produktionsforhold som -kultur.
Visse steder bliver grøntsager for eksempel vandet med beskidt vand. Andre steder flyder pesticiderne. Og helt tredje steder glemmer markarbejderne at vaske hænder efter toiletbesøg.
Desværre gør disse forskelle det sværere for forbrugerne at bevare tilliden til det indre marked"
Europaparlamentarikeren skriver videre bla..:
"EU-Kommissionen bør gribe hårdere ind over for den slags. Forbrugernes sikkerhed og sundhed skal vægte langt mere end markedet."
Til sidst slutter Schaldemose sit indlæg af med en opfordring til forbrugerne:
"Men vi politikere er ikke alene om at kunne gøre det bedre. Forbrugerne kan også. Burde vi ikke tage os sammen og betale fem kroner mere for ti danske, giftfrie æbler? De fleste har jo råd.
Jeg må nok desværre erkende, at det er en lidt længere proces at få styr på kvaliteten af alle de europæiske fødevareproducenter. Så at “købe dansk” kan være en god måde at støtte de, der ofte gør noget for at give os sundere fødevarer."
Læs hele blogindlægget her på jp.dk






