- Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i fondene skal i fremtiden ikke længere udpeges af landbruget. Der bør i stedet være flertal af offentligt repræsentanter i bestyrelserne. Det vil sikre, at fondenes penge bruges til at udvikle erhvervet i en retning, der også er til gavn for samfundet, siger SFs politisk-økonomiske ordfører Ole Sohn til avisen. >Tanken om at vippe magtbalancen i fondene får tilsyneladende også medvind hos Socialdemokratiet: - Vi er enige i, at det er en god ide. Det vil forbedre mulighederne for at udvikle dansk landbrug i en retning, der gavner hele samfundet, siger Henrik Sass Larsen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, og ser gerne, at der bliver sat mere skub på områder som biogas, økologi og miljøteknologi.
Pengene i jordbrugets fonde stammer dels fra tilbageførte pesticidafgifter til erhvervet og dels produktionsafgiftsmidler, som opkræves hos producenterne. Formålet med fondene er først og fremmest at løse opgaver for erhvervet, som ikke kan løses af den enkelte producent alene.
Gartneribrugets fonde administreres af Gartneribruges Afsætningsudvalg (GAU). Erhvervet har i dag flertallet af bestyrelsesposterne i såvel produktionsafgiftsfonden som promilleafgiftsfonden. Det skal sikre, at pengene i fondene bliver brugt til gavn for erhvervet og inden for rammerne af Landbrugsstøtteloven.






