Dansk frugt og grøntsager minimerer bakterie-risiko for forbrugerne

Printvenlig
18.06.2011

Politiken, Ritzau og andre medier skriver i dag en historie, der bærer den upræcise overskrift: ”Frugt og grønt gør forbrugerne syge”.  Fødevarestyrelsen har tidligere slået fast, at der stort set ingen risiko er ved at spise dansk frugt og grønt.

Baggrunden er en pressemeddelelse, som Fødevarestyrelsen har sendt ud, der omtaler fund fra en stikprøve af salmonellabakterier i et parti babymajs fra Thailand. Dertil skriver man videre ” og høje niveauer af colibakterier i hver fjerde af de undersøgte 20 partier babymajs.

Fødevarestyrelsen undersøgte også for bakterien campylobacter. Den blev til gengæld fundet i enkelte partier af bladgrønt, persille og forårsløg fra Italien og Danmark.

Hertil svarer sekretariatschef Flemming Nør-Pedersen, Dansk Gartneri:

- Der kan altid være en lille risiko ved at spise frugt og grønt. Forbrugerne kan reducere risikoen mest muligt ved at købe danske grøntsager, som i alle undersøgelser - også den seneste fra Fødevarestyrelsen - kommer ud som de sikreste. Det skyldes, at vi i Danmark vander grøntsagerne med rent boringsvand, vi har styr på gødningen, vi har en høj hygiejne på gartnerierne og en stærk egenkontrol. Hertil kommer, at flere og flere gartnerier bliver GAP certificeret. Og på toppen af det hele har vi Fødevarestyrelsens kontrol, som bestemt også er både effektiv og grundig".

Flemming Nør-Pedersen stiller sig noget uforstående overfor, hvorfor forbrugerne endnu engang på forkert baggrund skal gøres unødigt ængstelige på grund af en indlysende overfortolkning af en stikprøvekontrol :

Det er meget beklageligt, at en undersøgelse, der i al væsentlighed handler om fund af skadelige bakterier i UDENLANDSKE grøntsager, kan blive til en generel melding om at frugt og grønt gør folk syge. Det er en forkert historie, der er direkte skadelig for folkesundheden, hvis den fører til et faldende indtag af danske grøntsager, slutter Flemming Nør-Pedersen.

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs