God stemning hos salgsfolk og gartnerier på IPM-messen

Printvenlig
25.01.2011

Tirsdag middag var der en god stemning præget af stor optimisme hos de danske gartnerier og salgsorganisationer, der er til stede med udstillinger i den danske hal 5 på IPM-messen i Essen, Tyskland.

- Der er måske lidt færre indkøbere, men til gengæld er dem, der er her store indkøbere, som vil handle. Vi ser så ikke så mange snusere som tidligere, men det er faktisk gået rigtig fint, siger en salgsmand, som www.danskgartneri.dk talte med.

- Det går faktisk rigtigt godt. Vi har lavet gode og store handler og har masser af selvtillid, siger en salgsperson fra et af landets store gartnerier.

De to vurderinger går igen i andre vurderinger hos gartnerier, som www.danskgartneri.dk har talt om.  

Det er primært tyske indkøbere på messen. Dertil kommer også en del russsiske og enkelte sydeuropæiske indkøbere. Skandinavere er der til gengæld ikke mange af.

Den danske hal 5 er i år repræsenteret med en særlig og meget rost udstilling med små blomster, der i øvrigt er støttet af Danmarks Eksportråd, der også har en repræsentant på messen. 

FOTO: Frands Jepsen fra Knud Jepsen med sit diplom som vinder af IPM-prisen 2011 i kategorien "blomstrende indeplanter"

 

 

spacerspacer
bottom leafs