To kandidater til formandsposten i Dansk Gartneri pr. 1. februar 2011

Printvenlig
02.02.2011

Dansk Gartneri holder som tidligere meddelt generalforsamling den 2. marts 2011 på Nyborg Strand, og i går (den 1. februar) var - i henhold til foreningens vedtægter - sidste frist for indlevering af forslag til drøftelse på generalforsamlingen samt frist for indgivelse af forslag til kandidater til formands- og næstformandsposten.

Bestyrelsen har ikke modtaget forslag til behandling på generalforsamlingen inden for tidsfristen, men der er indkommet to forslag til kandidater til formandsposten. Nuværende formand, gartneriejer Kaj Jørgensen genopstiller, og gartneriejer Kristian Madsen, PKM A/S, har meldt sig som formandskandidat.

Frugtavler Mogens Christensen genopstiller til næstformandsposten uden modkandidater.

Der vil blive udleveret stemmesedler ved indgangen til generalforsamlingslokalet.

Stemmeberettigede i henhold til vedtægterne er:

  • A-medlemmer
    • Producenter samt virksomheder i Danmark, der producerer gartneriprodukter (blomster, grøntsager, frugt, blomsterløg, planteskoler mv.)
    • Enkeltpersoner med tilknytning til erhvervet, som ikke er producenter
    • B-medlemmer
      • Gartnerorganisationer
      • Salgsorganisationer

      Sammen med indkaldelse og dagsorden, der udsendes ca. tre uger inden generalforsamlingen, vil blive medsendt en fuldmagt.

      I den forbindelse skal det bemærkes, at hvert A- eller B-medlem, der er stemmeberettiget og valgbar, udover egen stemme, også kan stemme med højst én fuldmagt fra et andet A- eller B-medlem, der er stemmeberettiget og valgbar.

      Vel mødt til generalforsamlingen den 2. marts 2011!

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

       

      spacerspacer
      spacerspacer
      Dorte Salomon Fredborg
      Dorte Salomon Fredborg
      Sekretær
      Telefon: +45 3339 4261
      E-mail: dfr@lf.dk
      bottom leafs