Regeringen har d. 24. februar fremlagt sin "Energistrategi 2050" med en plan for hvordan Danmark skal blive fossilfri i 2050 og opnå ambitiøse delmål i 2020. Regeringen foreslår, at blandt andet nye afgifter på energi skal finansiere planen. Der er her foreslået:
- højere nettariffer i forbindelse med øgede krav til energinetselskabernes spareforpligtigelser (Provenu: 600 mill. kr. i 2020)
- højere PSO- afgifter på el til udbygning af den vedvarende elproduktion (Provenu: 1,4 mia kr. i 2020)
- en ny PSO afgift på naturgas til biogas i naturgasnettene (Provenu: 200 mill. kr. i 2020)
- en ny forsyningssikkerhedsafgift på alle brændsler (inklusive biomasse). (Provenu: 1,6 mia kr. i 2020)
Regeringsplanen fastholder endvidere, at fjernvarmeforsyningen i de 5 store byer snarest skal være biomassebaseret.
Konsekvenser for væksthusgartneriet
- Højere nettariffer
Væksthusgartnerierne har været gode til at bruge energispareordningens mulighed for at sælge energibesparelser og herved opnå et tilskud til gennemførelse af energieffektiviseringer. Dette forventes også at være tilfældet i fremtiden, således at gartnerierne fortsat vil kunne have en nettogevinst ved ordningen, på trods af stigende indbetaling via nettarifferne.
Dansk Gartneri vil arbejde for at ordningen udvides på en måde, der gør det muligt at sælge CO2 besparelser ved overgang fra fossilt energiforbrug til VE.
- Højere PSO-afgifter på el
Regeringen forventer, at de ekstra PSO-omkostninger i 2020 vil komme til at udgøre 1,4 mia. kr. i 2020 svarende til 4-5 øre/kWh el. Der er imidlertid ikke noget loft over PSO omkostningerne, der reelt vil kunne blive markant højere end regeringen forudser, for eksempel som følge af fortsat stigende omkostninger til etablering af havvindmøller.
Med væksthusgartneriernes elforbrug på ca. 200 mio. kWh om året vil regeringens forventede omkostningsstigning på 4-5 øre/kWh indebære en meromkostning for erhvervet på ca 10 mio. kr. årligt
- Ny naturgas PSO-afgift
Ifølge regeringens forventninger vil der skulle hentes 200 mio. kr. fra en ny naturgas PSO til finansiering af tilskud til biogas, der opgraderes til naturgasnettet. De 200 mio. kr. svarer til en PSO afgift på ca. 5 øre/m3 naturgas og vil samlet koste naturgasgartnerier ca. 2,5 mio. kr. på årsbasis. Men også her gælder det, at der ikke er noget loft over PSO-afgiftens størrelse. Mængden af biogas, der opgraderes til naturgasnettene, vil let kunne overstige regeringens forsigtige forventninger og gøre PSO-afgiften dyrere.
Den ny afgift udgør tillige et nyt håndtag, der vil kunne drejes på, når der fremover skal findes finansiering også til eksempelvis forsknings- og udviklingsprojekter på energiområdet.
- Ny forsyningssikkerhedsafgift
Den ny forsyningssikkerhedsafgift på 17 kr./GJ (= ca. 61 kr./MWh) vil efter det foreløbigt oplyste kun blive pålagt rumvarmeforbrug. Da procesenergien forventes fritaget, vil konsekvenserne for gartnerierhvervet være begrænsede.
- Biomasse baseret fjernvarme
Via blandt andet ændringer i varmeforsyningsloven ønsker regeringen at udfase kul til fordel for biomasse i fjernvarmeproduktionen. Baseret på den eksisterende prisrelation mellem hhv. kulvarme og halmvarme fra Fynsværket i dag vil en 100 % overgang fra kul til halm indebære en meromkostning for fjernvarmegartnerne på godt 50 mio. kr. årligt.
De foreslåede afgiftsforhøjelser vil, på den korte bane, få stor negativ betydning først og fremmest for et naturgas opvarmet væksthusgartneri med et forholdsvis stort vækstlysforbrug. Dansk Gartneri arbejder derfor for at skabe mere rimelige former for finansiering. Det er her Dansk Gartneris vurdering, at man via tilskudsordninger til procesanvendelse af VE brændsler vil kunne opnå samme effekt ved hjælp af en væsentlig mindre samfundsøkonomisk omkostning.
