Manglende frugtimport til EU gav højere priser

Printvenlig
04.02.2011

I sin beretning fra Æble/Pære klubbens generalforsamling den 2. februar 2011, sagde klubbens formand Jan Jæger bl.a.: 

"På grund af det lave prisniveau i 2009 sæsonen var frugteksportørerne fra den sydlige halvkugle ikke særlig interesseret i at handle med Europa i foråret 2010, men forsøgte at afsætte til USA og Asien, det bevirkede at der blev importeret 30% mindre i Europa.

Den lavere import til Europa gjorde at frugtlagrene i Europa var tomme ved opstarten af sæsonen og prisniveauet startede på et højere niveau en de tidligere år, og indtil nu har prisen holdt sig på et fornuftigt leje som har givet en acceptabel afregning.

Afsætningsorganisationerne blev forsøgt samlet og 3 organisationer blev enige om at gå sammen, men desværre blev den vedtagne model al for administrativ dyr og der har ikke været styr på de interne omkostninger, så hvis frugterhvervet skal have en fremtid, må avlerne finde sammen i en konstellation som minimerer omkostningerne til et absolut minimum.

For at der i fremtiden kan opnås den nødvendige merpris for de danske producerede æbler og pærer, er det nødvendig, at der i produktionen og afsætningen tages hensyn til de forventninger, som forbrugerne og samfundet har.

I.flg. fremtidsforsker er et af forbrugerkravene som landbruget bliver stillet overfor bevarelse af bioversiteten,

Forbrugerne vil ikke have en natur hvor antal af arter bliver reduceret, og her er det dansk frugtavl kan komme ind med den gode historie: Frugtplantagerne vil ligge som små øer i det landbrugsmæssige monokultur landskab. Frugtplantagerne vil virke som habitater for fugle og insekter.

Hvis du som forbruger køber dansk frugt, er du med til at bevare mangfoldigheden i den danske fauna.

spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs