Landbrug og gartnerier kan få bank- og realkreditlån med Vækstkaution efter samme principper som virksomheder inden for andre erhverv. Adgangen løber indtil videre til udgangen af 2011 (eller bevillingsrammen er opbrugt).
Vækstkaution kan anvendes til finansiering:
- af køb af fast ejendom, herunder ejerskifte, men udgiften til køb af jord må ikke udgøre mere end 10 pct. af de samlede projektudgifter
- af opførelse eller forbedring af fast ejendom
- af udgifter til køb af driftsinventar, maskiner, it og udstyr
- af køb af ydelser fra konsulenter, rådgivere m.v. i forbindelse med ovennævnte udgifter
- af andre udgifter op til 550.000 kr.
Der kan ikke opnås Vækstkaution for eksisterende gæld.
Vækstkaution kan opnås for indtil 75 % af lån på op til 10 mio. kr. For lån i realkreditinstitutter gives kautionen kun for den yderste halvdel af lånet.
Omkostningerne ved Vækstkautionen er en stiftelsesprovision på 2 % og en årlig kautionspræmie på 1,25 % af garantisummen. Garantisummen nedskrives over 3-10 år.
Yderligere oplysninger om Vækstkaution kan læses på Vækstfondens hjemmeside www.vf.dk. Her findes også det særlige ansøgningsskema for landbrug og gartneri med vejledning om blandt andet statsstøtteregler.






