Landbrug & Fødevarer, LandboUngdom og Dansk Gartneri har rettet fælles skriftlig henvendelse til fødevareminister Mette Gjerskov. Ministeren påtænker nemlig at lade rapporten fra arbejdsgruppen vedr. yngre jordbruger-ordningen indgå i drøftelserne om generationsskifte i den kommende Natur- og Landbrugskommission, og det vil betyde forsinkelser.
I henvendelsen gør organisationerne bl.a. opmærksom på, at behovet for en ny yngre jordbruger-ordning i øjeblikket er særlig stort, og at det derfor ikke er rettidig omhu at sende rapporten til ny udvalgsbehandling.
Organisationerne anbefaler rapportens scenario 2 som det mest attraktive. Dette scenario åbner mulighed for garanti for lån i både pengeinstitutter og realkreditinstitutter samtidig med, at garantirammen forhøjes til godt 6 mio. kr. Det er hertil et ønske fra organisationerne, at etablering i selskabsform ligestilles med etablering i personligt eje, når det gældes adgang til yngre jordbruger-lån.






