Dansk Gartneris næstformand siden 2007 Mogens Christensen har besluttet ikke at genopstille til næstformandsposten i Dansk Gartneri. Det meddelte han sine kolleger i f.m. et bestyrelsesmøde i foreningen 5. december.
På den kommende generalforsamling skal der derfor vælges et ny næstformand repræsenterende det "spiselige" område (frugt og grøntsager) og med tilknytning til gartnerierhvervet.
Efter vedtægterne skal forslag til kandidater til næstformand være bestyrelsen i hænde senest 1. februar 2012. Såfremt der ikke inden 1. februar 2012 er indsendt forslag til kandidater, skal bestyrelsen foreslå kandidat/-er. Liste over kandidater til valg udsendes sammen med indkaldelse til generalforsamlingen.






