Lidegaard til gartnerier: Vi har gjort hvad vi kunne

Printvenlig
13.12.2011

Klima og energiminister Martin Lidegaard har svaret på Dansk Gartneris spørgsmål om virkningerne for gartnerierhvervet ved de planlagte udgiftsstigninger som følge af regeringens energiplan.

Ministeren svarer på spørgsmålet, der er stillet via Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg i brev af 29. november 2011.

Spørgsmål 66:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 28/11-11 fra Dansk Gartneri

Vedr. regeringens energihandlingsplan: "Vores energi", jf. KEB alm. Del – bilag 90

Minsterens svar:

Dansk Gartneri har henvendt sig til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget, fordi de er bekymrede for virkningerne af "Vores energi" for gartnerierhvervet.

Dansk Gartneri mener, at der er lagt op til udgiftsstigninger i størrelsesordenen 100 mio. kr., som vil lukke virksomheder inden for branchen. Regeringen vurderer dog, at omkostningerne er væsentligt lavere.

Der skal ikke herske tvivl om, at bekæftigelsessituationen ligger regeringen meget på sinde.

Regeringen har derfor i sit energiudspil gjort, hvad vi kunne for at minimere ekstra-omkostningerne for de konkurrenceudsatte erhverv, gennem blandt andet afgiftslempelser og den nye tilskudsordning til at fremme omlægning væk fra de fossile brændstoffer i erhvervslivet. Endelig vil energiselskabernes øgede energispareindsats også komme gartnerne til gode.

Der er tale om meget beskedne omkostninger i 2012 med gradvise stigninger i omkostningerne over de kommende år. Jeg håber derfor, at gartnerne i de kommende år vil gøre brug de nye muligheder og ruste sig til en fremtid, hvor energi bliver dyrere, uanset hvordan vi vender og drejer det.

Jeg forventer, at omkostningerne og konsekvenser for beskæftigelsen – både de negative og de positive – vil være et centralt tema i de videre forhandlinger, og jeg kan love, at vi herunder også vil have stor opmærksomhed om situationen for gartnerierne og andre energitunge erhverv.

Med venlig hilsen

Martin Lidegaard

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs