Direktøren for gartneriet BladGrønt, Gert Hansen, har investeret i ny teknologi, omlagt produktionen til økologi og netop modtaget Agenda 21-prisen for sin bæredygtige indsats .
Alligevel bliver han hårdt ramt, hvis regeringens energiplan vedtages.
Det skriver Dagbladet Køge tirsdag.
- Vi er en presset branche, siger Gert Hansen.
Både herhjemme og på det internationale marked står udenlandske gartnere nemlig klar med grønsager, til en pris Gert Hansen har svært ved at hamle op med, og det bliver ikke nemmere i fremtiden.
Regeringen barsler med en energiplan, som, hvis den bliver vedtaget som den ser ud nu, vil betyde flere afgifter og højere afgifter.
(..)
- Jeg har allerede gjort alt, hvad jeg kunne, så hvis de nye afgifter bliver indført, så kan jeg ikke gøre mere, fortæller Gert Hansen og slår opgivende ud med hænderne.
Eftersom det er selve produktionen af grønsager der lægges afgift på, så kan han ikke producere sig ud af problemet. Det eneste han kan gøre er at sætte produktionen ned. Men så skal jeg fyre folk, og så kan jeg ikke indfri kundernes ønsker.






