Dansk Gartneris anbefalinger til ny energipolitisk aftale
1. Samfundskontrakt mellem gartnerierhvervet og det offentlige
Væksthusgartneriet er et energitungt og konkurrenceudsat erhverv, der indenfor en kort tidsperiode flere gange har oplevet at blive truet af nedlukning som følge af udsigten til at blive pålagt markant stigende omkostninger på erhvervets energiforbrug. Dette er sket i forbindelse med VK regeringens forslag til skattereform i 2009, med VK regeringens energiudspil: ”Energistrategi 2050” og den nuværende regerings udspil: ”Vores Energi”. Dansk Gartneri frygter at noget tilsvarende vil kunne ske i forbindelse med kommende annoncerede forhandlinger om en ny skattereform og et 360 graders eftersyn af den eksisterende afgiftsstruktur på energi.
Dansk Gartneri tror og håber selvsagt på, at der i Folketinget fortsat er et ønske om at bevare gartnerierhvervet i Danmark, med den produktion af sunde og friske fødevarer samt de arbejdspladser og eksportindtægter, der er forbundet hermed. Hvis det er tilfældet, er der efter Dansk Gartneris opfattelse behov for at etablere en længerevarende samfundskontrakt på energiområdet mellem gartneriet og det offentlige, frem for som nu at være afhængig af usikre redningsaktioner med risiko for, som et lille erhverv, at blive glemt af det politiske system.
Væksthusgartnerierne har allerede opnået at kunne reducere energiforbruget til opvarmning med 38 % set i forhold til 1996. Og erhvervet vil også i fremtiden gerne medvirke til opnåelsen af målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændstoffer. Det har gartnerierne også en stor egeninteresse i. Men målet kan kun nås såfremt, der foretages store investeringer, som igen forudsætter rimelige rammevilkår herfor.
Den samfundskontrakt, som Dansk Gartneri efterlyser, indeholder derfor på den ene side fastsættelse af forpligtigelser til væksthusgartnerierne om eksempelvi
- mål for energibesparelser
- mål for overgang til VE
- metoder til opnåelse af målene
- energiledelse
- forsknings-, udviklings og demonstrationsprojekter
Men på den anden side vil det også være nødvendigt at fastsætte rammevilkår, der giver gartnerierne realistiske muligheder for at opnå målene. Det kan eksempelvis dreje sig om sikkerhed for
- et givent afgiftsniveau på gartneriernes energiforbrug
- tilskudsordninger til energieffektiviseringer med lang tilbagebetalingstid
- ordning for vedvarende energi, der anvendes som brændsler i erhvervets processer
- løsning på aktuelle udfordringer med at finde finansiering
”På den ene og på den anden side” listerne kan gøres kortere eller længere efter forhandling herom. Hovedsagen er, at de samfundsmæssige mål på klima- og energiområdet opnås, samtidig med at den danske gartneriproduktion fortsat er intakt.
2. Tilskudsordning til VE
Udfasning af kul til fordel for biomasse på de centrale værker vil indebære at de ca. 140 gartnerier, der i dag bliver opvarmet med overskudsvarme fra Fynsværket, vil få mere end fordoblet deres varmepris. Samlet meromkostning, baseret på den øjeblikkelige prisforskel mellem halmvarme og kulvarme fra Fynsværket, udgør omkring 60 mio. kr. Omkostningsstigningen vil resultere i at nogle gartnerier lukker ned; mens andre vil vælge at forlade fjernvarmen til fordel for individuel (ikke CO2-kvote omfattet) energiforsyning. Herved reduceres energisystemets samlede effektivitet, mens samfundets udledning af drivhusgasser øges.
Efter Dansk Gartneris vurdering vil en ordning med driftstilskud til virksomheder, hvor der anvendes VE som brændsel til procesformål, være den optimale løsning, der vil kunne sikre den ønskede overgang til biomasse såvel på Fynsværket som i gartnerier uden for fjernvarmeområder. Produktion og arbejdspladser i gartnerierne vil kunne opretholdes, i og med at tilskuddet vil opveje merprisen på biomasse.
I praksis vil ordningen kunne indrettes som foreslået og anbefalet af Skatteministeriet i bilag 4. i rapporten: ”Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne”. (http://www.skm.dk/public/dokumenter/lovstof/2011/konkurrenceevnerapport.pdf)
Dansk Gartneri er derfor meget positiv overfor forslaget i ”Vores Energi” om at afsætte 500 mio. kr. (fra 2014) til en ”VE tilskudsordning”. Vi har bl.a. på et møde med klima- og energiminister Martin Lidegaard dog erfaret, at der er usikkerhed om, hvorvidt provenuet tænkes anvendt til ovenstående driftstilskud eller som en mere bred tilskudsordning til energiinvesteringer.
Efter Dansk Gartneris vurdering eksisterer der et stort behov for begge ordninger. Driftstilskuddet til VE i proces vil være nødvendigt for at afhjælpe ”gartnerproblemet” ved overgang fra kul til biomassebaseret fjernvarme på Fynsværket. Det vil en investeringstilskudsordning ikke kunne gøre.
Omvendt viser Dansk Gartneris beregninger over økonomi og tilbagebetalingstider ved gartnerivirksomheders investeringer i vedvarende energianlæg som halm, flis, træpiller og solvarme, at der i høj grad også er behov for investeringstilskuddet.
Økonomiundersøgelsen kan findes på dette link: http://danskgartneri.dk/Den_Groenne_Vaekstklynge/3_Baeredygtighed/3_a_Energi_og_klima/Andet_materiale.aspx
I rapportens bilag (vedhæftet) er det beregnet, hvilke tilbagebetalingstider gartnerier, med forskellig nuværende opvarmningsform, vil have på investeringer i vedvarende energianlæg. Det fremgår her, at et VE tilskud på 150 kr./MWh og et anlægstilskud på 40 % vil have stort set samme værdi. Og man kan endvidere se, at et væksthusgartneri, der i dag eksempelvis opvarmes med naturgas, vil skulle opnå såvel et VE driftstilskud på 150 kr/MWh og et anlægstilskud på 40 % for at nedbringe tilbagbetalingstiden til 5 år. Selv til et sådan projekt vil det kunne vise sig at være vanskeligt at opnå finansiering.
Dansk Gartneri har bemærket, at der i SF´s vækstudspil fra foråret 2011, bliver foreslået at afsætte 1 mia. kr. årligt til energispare og –omlægnings formål indenfor erhvervslivet. Dansk Gartneri bakker op om dette forslag, og anbefaler at provenuet deles og anvendes til såvel en VE driftstilskudsordning som en VE investeringstilskudsordning.
3. Fritagelsesordning for nye/højere PSO omkostninger for energitunge og konkurrenceudsatte virksomheder
Overordnet set er det en afgørende forudsætning for opretholdelse arbejdspladser og produktion indenfor dansk gartnerierhverv, at danske gartnerier ikke pålægges markante ekstra omkostninger, set i forhold til udenlandske konkurrenter. Dansk Gartneri finder derfor finanslovs forslaget om at 5 doble NOx-afgifterne for meget uheldigt. Forslaget udgør sammen med udsigten til en stigning i PSO´en på elforbruget på 5 øre /kWh og en ny naturgas PSO på 20 øre/m3 en meget alvorlig udfordring for erhvervet.
Det fremgår nemlig af Skatteministeriets redegørelse om ”Energiafgift for erhverv og konkurrenceevne”, at eksempelvis den svenske PSO afgift på el er 0 for energiintensive virksomheder, der defineres som virksomheder, der bruger mere end 190.000 kWh pr. 1 mio. kr. i værditilvækst. En tilsvarende ordning findes i Tyskland, hvor kriteriet for at være energiintensiv er fastsat til 200.000 kWh pr. 1 mio. kr. i værditilvækst. Det må formodes at begge ordninger er notificeret af EU-Kommissionen, og at der derfor ikke eksisterer problemer i forhold til EU´s statsstøtteregler e.l.
Dansk Gartneri har foretaget beregninger omkring det tysk/svenske kriterium for at være ”elintensiv” og kan konstatere, at det vil give god mening også at anvende dette niveau i forhold til danske væksthusgartnerier. På naturgas siden viser DG´s beregninger, at et tilsvarende kriterium for at være energiintensiv bør fastsættes ved omkring 75.000 m3 naturgas pr. 1 mio. kr. i værditilvækst.
Men det er ikke desto mindre Dansk Gartneris vurdering, at der eksisterer for store metodeproblemer ved at definere en energiintensiv virksomhed ud fra et energiforbrug set i forhold til værditilvækst. Eksempelvis vil store afskrivninger i ét år og små i det følgende år kunne indebære, at virksomheder pendler frem og tilbage mellem at opfylde kriteriet for at være energiintensiv eller ikke at være det. Der vil tillige være mulighed for at spekulere i at udskille en virksomheds energiforbrugende proces i et særligt selskab.
Dansk Gartneri vil derfor alternativt anbefale, at optagelse på CO2 afgiftslovens tunge procesliste anvendes som kriterium for at kunne indgå i en fritagelsesordning for nye/højere PSO afgifter. Det er alene energitunge og konkurrenceudsatte processer, der er optaget på listen, og energiforbruget, der anvendes hertil, måles/beregnes i forvejen. En sådan ordning vil med andre ord være såvel ubureaukratisk som objektiv.
Såvel energi til opvarmning af væksthuse som vækstlys i disse er optaget på proceslisten, og såvel naturgasopvarmede - som elintensive gartnerier vil kunne omfattes af ordningen. Ud af gartneriernes samlede elforbrug på godt 200 mio. kWh, kan vækstlysforbruget opgøres til at udgøre ca. 110 mio. kWh, og det vil kun være denne del af elforbruget, der i givet fald vil blive omfattet af en delvis fritagelsesordning.
