Dansk Gartneri har haft forventninger til, at regeringens vækstplan, der blev offentliggjort d. 23. august, ville indeholde forslag om en tilskudsordning til vedvarende energi, der anvendes i erhvervslivets processer. Men dette var skuffende nok ikke tilfældet. Vækstplanen indeholder kun tilskud til anvendelse af biogas, og i øvrigt kun de tilskud, der allerede er foreslået tidligere i Energistrategi 2050.






