Dansk Gartneri afholder d. 26. august møde med Brian Mikkelsen om gartnerierhvervets udfordringer med ”Energistrategi 2050”. Økonomi- og erhvervsministeren er en central person også på dette politiske område, og Dansk Gartneri ser frem til at redegøre nærmere for erhvervets forslag til løsninger på de stigende PSO-omkostninger og fjernvarme udfordringen.
De politiske forhandlinger om en ny energiaftale på Christiansborg starter op igen i slutningen af august, men med et nært forestående folketingsvalg, er tiltroen til, at der opnås et resultat på denne side af valget, meget lille.






