Danske agurker i høj kurs hos forbrugerne

Printvenlig
08.08.2011

Forbrugerne går nu - ovenpå forsommerens uforskyldte afsætningskrise - i højere grad efter agurker med det danske flag på indpakningen. Det skrev Dagbladet Roskilde lørdag

- Det er som om, de danske agurker har en fordel nu. Kunder, som tidligere var ligeglade med, om agurkerne kom fra Danmark eller udlandet, men bare skulle have de billigste, vælger i højere grad de danske nu, så det er positivt, siger Jørgen Klarskov, der hver dag sælger grøntsager på Grønttorvet i Valby.

Klarskov afsætter Jacob Søegaard Nielsens agurker, hvis gartneri ligger i Ågerup på Sjælland og også han blev hårdt ramt afsætningskrisen, hvor danske agurker grundløst blev sat i forbindelse med en VTECbakterier, der resulterede i flere dødsfald i Tyskland:

 - Det kan ikke lade sig gøre at forurene vores agurker på den måde herude, så det var virkelig frustrerende, at folk mistede tilliden til os. Vi stod bare herude, ingen ville købe vores varer, og der blev bare ved med at komme agurker. Det er jo ikke lige en maskine, som kan stoppes, siger Søegaard Nielsen til Dagbladet, der dog nu mærker et positivt omslag i forbrugertilliden:

- Det var virkelig forfærdeligt, men vi er oppe på normal omsætning igen, og det ser ud til, at flere går efter de danske agurker nu. Det er vi rigtigt glade for, siger Jacob Søegaard Nielsen.

Til dagbladet Roskilde siger Torben Lippert, Dansk Gartneri:

- Vi håver selvfølgelig, at forbrugerne har fået øjnene op for de danske varer, men en del af den måske større efterspørgsel skyldes også, at priserne har været langt nede. Det slører lidt billedet. Hvis man gik ud og lavede en rundspørge og spurgte folk, om de i højere grad vælger danske grøntsager nu, ville flertallet svare ja, men sandheden ligger i indkøbskurven, og det er ikke altid, at svaret er det samme der. 

Læs mere her og her

spacerspacer
bottom leafs