Bestyrelsesmøde i Den Grønne Vækstklynge

Printvenlig
29.04.2011

28.4. blev der afholdt bestyrelsesmøde i den Grønne Vækstklynge. Mødet fandt sted på gartneriet Queen ved Århus, hvor adm. dir Frands Jepsen indledte med indlæg om Queens udvikling, globalisering, markedsføring m.v.
 
Bestyrelsen fik derpå en status for indsatsen i de nedsatte arbejdsgrupper og planerne for de grupper, der startes op inden sommerferien. Generelt var der opbakning til gruppernes ideer og indspil og til en fortsat indsats.
 
Blandt mange gode ideer kan nævnes, om gartnerisektoren kan lære af kokkefagets (og det nordiske køkkens ) vellykkede profilering, et ønske om at åbne gartnerisektoren mest muligt over for det omgivende samfund (deltagelse i 3. søndag i september fra 2011) og øget kommunikation om arbejdet i vækstklyngen. Herudover arrangeres gå-hjem-møde på Kolding Designskole for alle medlemmer den 22. juni kl. 15-17. Nærmere information og program følger i Gartner Tidende og nyhedsbreve.
 
Endelig blev der orienteret om kommende ministermøder med skatteministeren og klimaministeren om regeringens klimapolitiske vision for 2050. Målet for gartnerisektoren er øget andel Vedvarende Energi (VE) uden negative konsekvenser for branchen.
 
Næste bestyrelsesmøde afholdes primo september.
spacerspacer
spacerspacer
FlemmingNoerPedersen
Flemming Nør-Pedersen
Sekretariatschef
Telefon: +45 3339 4215
E-mail: fnp@lf.dk
bottom leafs