Gartneriet PKM fik et overskud før skat på 12, 1 mill. kr. i regnskabsåret 2009/2010.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.
Resultatet efter skat blev på 9,0 mill. kr. Begge resultater er på niveau for det forrige regnskabsår.
Årsomsætningen steg til gengæld med 6,9 pct. til 167,6 mill. kr. Ifølge PKM så skyldes fremgangen et ændret produktmix men også effektivisering i produktion, salg og markedsføring.
Gartneriejer Kristian Madsen betegner resultatet som "meget tilfredsstillende".






