Forslaget forventes nu at komme i høring medio november. Det betyder, at folketingsbehandlingen formentlig først finder sted efter årsskiftet, således at afgiften først indføres pr. 1. januar 2012.
Der er fortsat bekymring for konsekvenserne for specialafgrøderne. Seneste vurdering lyder på, at frilandsgrøntsager bliver ramt hårdere, mens frugtavlen samlet set rammes mindre. (Dog med undtagerlser fra enkelte produktioner, der rammes særligt hårdt.)
Erhvervets vurdering er, at afgiftsmodellen er for følsom. Nogle midler får en voldsom stigning i afgiften og vil derfor påvirke enkelte kulturer særligt hårdt.
Der er også foretaget vurderinger på prydplanteområdet. I nogle gartnerier vil der ske en stigning i omkostningerne, mens andre vil opleve en samlet set neutral påvirkning af omkostningerne. Refusionsordningen for lukkede væksthuse kan dog blive problematisk af likviditetsmæssige årsager. Skatteministeriet er blevet gjort bekendt med dette problem, og ser nu på evt. modeller, der kan løse likviditetsproblemet.
Beregninger på konsekvensen af den nye afgift har sat fokus på de pesticider, der er til rådighed.
Tanken med afgiften er, at man udskifter et middel til en miljømæssigt bedre erstatning, der bliver billigere. Miljøstyrelsen har dog måttet erkende, at idéen er svær at gennemføre på gartneriområdet, hvor der kun er få eller i nogle tilfælde kun et enkelt middel til rådighed som erstatning.
Der har derfor været drøftet forskellige muligheder for at fremme antallet af såkaldte off-label godkendelser. Dansk Gartneri mener, der bør tilføres midler til dette arbejde i regi af Grøn Vækst.
