Nyt dansk afgiftssystem på energi i støbeskeen

Printvenlig
12.11.2010

Med udgangspunkt i Klimakommissionens rapport om overgang til et fossilfrit samfund, vil regeringen efter nytår komme med sit eget forslag til, hvordan dette vil skulle opnås i 2050. Et centralt indhold i regeringens udspil vil være at iværksætte et 360 graders eftersyn af det danske energiafgiftssystem, med henblik på at det, i højere grad end i dag, skal levere incitamenter til benyttelse af vedvarende energiformer.

Ovenstående melding blev givet af klima- og energiminister Lykke Friis på et seminar arrangeret af Venstres Landspolitiske Netværk med titlen: ”Hvordan kommer vi af med kul, olie og gas?” Seminaret blev afholdt d. 9. november med deltagelse af Dansk Gartneri og Gartnernes Fjernvarmeselskaber v. Odense som deltagere. Fra gartnerierhvervets side blev det fremhævet på konferencen, at gartnerierne i dag er med til at sikre en effektiv energiudnyttelse blandt andet via nyttiggørelse af fjernvarme, og at det er i alles interesse, at gradvis overgang til biomasse baseret fjernvarme ikke bliver en hindring for høj energieffektivitet.

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs