Afgiftssatser på energi samt ny metanafgift – 2011

Printvenlig
02.11.2010

Til brug ved de budgetlægninger, der nu er i gang i mange virksomheder, følger her en kortfattet information om afgiftsniveauet på energi i 2011.

Ved det kommende årsskifte vil stort set alle afgifter på energi blive indekseret og vokse med 1,8 %. Dette gælder for såvel:

-          CO2-afgifterne

-          Energispareafgiften på el

-          NOx-afgifterne

-          Svovlafgifterne samt

-          Afgifterne på smøreolie

Eneste afgift, der ikke vil stige, er de minimumsafgifter på energi, som væksthusgartnerierne er blevet pålagt fra 1. januar 2010. Samtidig kan væksthusgartnerierne dog også forhøje det individuelt fastsatte bundfradrag i CO2-afgifterne med 1,8 %.

Ny metanafgift fra 1.1.2011

I forbindelse med skattereformen i 2009 blev det blandt andet besluttet at indføre en ny metanafgift fra 2011. Afgiften pålægges såvel naturgas som biogas, der anvendes som motorbrændstof i bl.a. kraftvarmemotorer.

For naturgas, der afbrændes i en stempelmotor, er der fastsat en standardafgift på 6,1 øre /m3, baseret på at den gennemsnitlige metanudledning herfra udgør 465 g/GJ. Afgiften kan som udgangspunkt ikke godtgøres.

Men såfremt man kan dokumentere, at udledningen fra et konkret anlæg er mere end 20 % lavere end de 465 g/GJ vil afgiften på de 6,1 øre/m3 blive reduceret forholdsmæssigt. Det kræves i denne forbindelse, at der sker en måling af anlæggets faktiske emissionsfaktor. Kravene hertil er endnu ikke helt fastlagte, men det forventes at dokumentationen vil kunne bestå i:

1)      miljømæssig måling foretaget ved aflevering af pågældende anlæg/udstyr eller

2)       målinger med periodisk interval, der ikke overstiger 2 år.

 

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs