Ny tilskudsmulighed til grønne investeringer

Printvenlig
25.03.2010

Som led i aftalen imellem regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst er der afsat en tilskudspulje på 145 mio. kr. årligt i perioden 2010-2015 til anvendelse af nye miljø- og klimavenlige teknologier i det primære jordbrugserhverv.

FødevareErhverv forventer, at tilskudsordningen kan åbnes for ansøgning 1-2 uger efter påske. Inden for gartneri, frugtavl og planteskole vil der i 2010 kunne søges om op til 40 % tilskud til anvendelse af nye teknologier inden for indsatsområderne energi, pesticider, næringsstoffer og vand.

Det forventes, at der vil blive afsat en særlig budgetramme til gartneri m.v. Hvis de afsatte budgetrammer senere viser sig ikke at være tilstrækkelige til at alle tilskudsberettigede ansøgninger kan imødekommes, vil der ske en prioritering på grundlag af teknologiens nyhedsværdi og investeringens omkostningseffektivitet under de enkelte indsatsområder.

Når ordningen er åben for ansøgning vil ansøgningsskema med vejledning kunne findes på FødevareErhvervs hjemmeside www.ferv.dk. Ansøgningsperioden bliver formentlig på omkring 2 måneder.

spacerspacer
spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs