Fødevareminister Henrik Høegh (V) kommenterer fredag i et debatindlæg i Politiken den nyligt omtalte undersøgelse, hvor det påvises, at sprøjtegifte kan påvirke fostres hjerner, og mediers efterfølgende selvsving og forsøg på at overføre det til danske forhold.
- Men lad os bag om overskrifterne. De børn, der har fået hjerneskader er børn af kvinder i Ecuador, der har arbejdet i drivhuse. Ecuador har andre regelsæt, hvad angår brugen af pesticider end Danmark. De pågældede kvinder kan have udsat for pesticider, som slet ikke er godkendt til brug i EU, ligesom de mængder, de er udsat for, er mange gange større end de rester, der kan spores i den frugt, vi kan købe i danske supermarkeder.
- Det er naturligvis tragisk, at de omtalte børn har taget skade. Men vi skal lige huske at få proportionerne med, før vi overfører Ecuadors pesticidproblemer til dansk frugt, skriver Henrik Høegh blandt andet i debatindlægget, som er et svar på et tidligere indlæg af MEP (S) Dan Jørgensen i samme avis.






