Flere fejl i Energinet.dk´s beregning af kompensationsbeløb til de ikke CO2-kvoteomfattede kraftvarmeanlæg.

Printvenlig
09.04.2010

Dansk Gartneri har konstateret, at der var en fejl i den formel Energinet har benyttet i det nylig udsendte informationsbrev til kraftvarmeværker uden for CO2-kvote sektoren. Fejlen har betydet, at en alt for stor del af værkets samlede energiforbrug er blevet defineret som anvendt til varmeproduktion; mens en tilsvarende for lille del er blevet tildelt elproduktionen. Kompensationsbeløbet, som Energinet har beregnet i brevet, er herved blevet fejlagtigt lavt.

Dansk Gartneri har kontaktet Energinet, der efterfølgende har erkendt fejlen, og udsendt et rettelsesbrev med angivelse af et markant højere kompensationsbeløb som følge af den ny beregning. ENDK gør samtidig opmærksom på, at hvis man kan påvise, at værket har anvendt e-formlen i basisårene kan denne alternativt benyttes ved beregningen af kompensationen. Desværre er der dog nu en ny fejl i den E-formel ENDK angiver, hvilket Dansk Gartneri nu også har gjort Energinet opmærksom på. Generelt vil det være sådan at kv-anlæg med en elvirkningsgrad på > 38 % vil have fordel af at anvende (den korrekte) E-formel frem for V-formlen, men der vil typisk ikke være stor forskel på de to beregningsmetoder.

Gartnerier med kv-anlæg skal dog fortsat udfylde og returnere det oprindelige brev fra Energinet, hvor man bekræfter/angiver værkets samlede energiforbrug og varmeproduktion, senest d. 1. maj. En månedlig andel af kompensationsbeløbet vil, med tilbagevirkende kraft fra årsskiftet herefter blive udbetalt første gang d. 25. maj. 

spacerspacer
spacerspacer
Leif Marienlund
Leif Marienlund
Konsulent
Telefon: +45 3339 4547
bottom leafs