Danisco-direktør bliver formand for GUDP

Printvenlig
29.03.2010

Den 47-årige Tom Knutzen er blevet udnævnt til bestyrelsesformand for det nye grønne demonstrations- og udviklingsprogram, GUDP, der skal samle forskning, innovation, udvikling og demonstration på fødevareområdet. Det skriver Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

I december måned vedtog folketinget et lovforslag om etablering af et Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram(GUDP). Nu ligger det fast, at det bliver Tom Knutzen, der til daglig er administrerende direktør i Danisco, som bliver formand for bestyrelsen for det nye initiativ.

Fødevareminister Henrik Høegh mener, at den nye bestyrelsesformand er det helt rigtige valg.

”Med udnævnelsen af Tom Knutzen har GUDP fået en bestyrelsesformand af internationalt format. Samtidig har GUDP fået en formand, der fra sit daglige virke ved en hel masse om betydningen af forskning, innovation og udvikling, og har berøringsflader til fødevareerhvervet i hele kæden fra jord til bord”, siger fødevareminister Henrik Høegh.
 
Læs mere her.

 

spacerspacer
spacerspacer
Torben Lippert
Torben Lippert
Konsulent
Telefon: +45 3339 4549
bottom leafs