Sitet lanceres som en del af udviklingsprocessen for Ny Nordisk Hverdagsmad i forbindelse med forskningsprojektet OPUS, der har til huse på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet.
På Idégryden er omdrejningspunktet det nordiske køkken og udviklingen af Ny Nordisk Hverdagsmad. Man har mulighed for at lægge egne opskrifter på, at vurdere og kommentere andres og at komme med tips og idéer til, hvordan man eksempelvis får børn til at spise kål med større begejstring. Man kan også få lejlighed til at teste og komme med forslag til revideringer af nogle af de mange retter, som kok Mathias Krog Holt, Meyers Madhus, i samarbejde med en række af landets toneangivende madfolk, har udviklet til brug for OPUS. Ambitionen er, at sitet skal levere viden og inspiration, så Idégryden bliver et af de centrale medier for de mennesker, der interesserer sig for det nordiske køkken.
OPUS - mødet mellem gastronomi og sundhed
Idégryden er en del af forskningsprojektet OPUS, der har til formål er undersøge om mad baseret på nordiske fødevarer kan medvirke til at bekæmpe fedme og fejlernæring - primært blandt børn. OPUS hører hjemme på LIFE - Det Biovidenskabelige Fakultet og har professor, dr. med Arne Astrup som centerdirektør. Projektet er finansieret af Nordea-fonden med 100 millioner kroner.
Læs mere her





