Det forlyder, at Fødevareministeriet som et led i forberedelsen af regeringens forslag til finanslov for 2011 er blevet bedt om at fremkomme med forslag til besparelser på Fødevareministeriets budget på 500 mio. kr. Det udmeldte sparekrav forekommer meget stort i forhold til ministeriets budget, hvor de fleste midler er øremærket administrationen, forsknings- og udviklingsindsatsen i regi af det nye GUDP, Grøn Vækst-opfølgning, herunder Landdistriktspolitikken m.v. Udmeldingen understreger, at erhvervsstøttemidlerne vil komme under fornyet pres de kommende år.