Innovationsprojekter lykkes

Printvenlig
29.06.2010

Både samfundet og gartnerierhvervet har opnået betydelige økonomiske fordele af innovationsindsatsen. Det viser en analyse, som Fødevareøkonomisk Institut har gennemført over virksomheder, der har modtaget tilskud fra Innovationsordningen i perioden 2001-2008.

I alt er 55 virksomheder - heraf 18 inden for gartnerisektoren - blevet inkluderet i analysen. Virksomhederne inden for gartnerisektoren bestod af både væksthus- og frilandsgartnerier samt engroshandelsvirksomheder.

Fødevareøkonomisk Institut konstaterer, at det offentlige tilskud fra Innovationsordningen var af stor betydning for innovationsprojektets gennemførelse i gartnerisektoren og at innovationsprojekterne har haft en sikker og positiv betydning for næsten alle virksomheder. Instituttet har beregnet, at værdien af outputtet fra innovationsprojekterne er cirka 7-8 gange større end innovationsstøtten.

Med forbehold for den usikkerhed, der er vedrørende beregningsgrundlag og –metode konkluderer Fødevareøkonomisk Institut, at innovationsordningen tilsyneladende har været i stand til at generere en betydelig merværdi i gartnerierhvervet.

spacerspacer
spacerspacer
Bjarne Pugholm Johansen
Bjarne Pugholm Johansen
Konsulent
Telefon: +45 3339 4546
bottom leafs