Bøg Madsen offentliggør et årsregnskab for 2009, der viser et overskud på 1,4 millioner kroner efter skat. Det er en forbedring på 33,9 millioner kroner i forhold til året før. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse mandag.
- Det er lykkedes os at komme gennem krisen med et ganske fornuftigt resultat, men vi må blankt erkende, at vores branche under de sidste års krise har været under pres, siger adm. direktør Hans Schultz fra Bøg Madsen A/S.
Om få dage lancerer Bøg Madsen A/S en patenteret verdensnyhed. Det er i form af en såkaldt FLOWER FRIEND®, der placeres i bunden af potteskjuleren og sikrer, at potteplanten ikke står direkte i vand, men derimod hele tiden kan suge nøjagtig den mængde, som den har brug for.
- For os markerer FLOWER FRIEND® satsningen på et nyt forretningsområde. Hvor vi tidligere udelukkende har været orienteret mod gartnerbranchen, leverandører og forhandlere, står vi nu med et produkt, hvor vi kommer i direkte kontakt med forbrugeren. Derfor vil vi med FLOWER FRIEND® også operere i sociale medier som facebook og twitter, ligesom vi har skabt en forbrugerorienteret hjemmeside med integreret webshop. Vi vil forsøge at komme i tættere dialog med forbrugerne end hidtil, siger Hans Schultz, adm. direktør i
Med FLOWER FRIEND® som første led i en mere forbrugerorienteret forretningsudvikling, tør vi godt være optimistiske i forhold til det kommende år, siger Hans Schultz.